Indledning
Hvor meget tænker vi egentlig over det danske sprog, vi bruger til dagligt? Tja for at være ærlig, så er svaret på det spørgsmål nok ikke særligt meget medmindre vi er sure på en person, for så tænker man pludselig meget over sit sprogbrug.
Man skulle jo nødigt sige undskyld ved et uheld. Mens vi alle går og tænker over vores sprogbrug, så ændrer og udvikler det danske sprog sig også ekstremt meget, helt fra begyndelsen tilbage til Harald Blåtand og til det nuværende punkt.
Der var nemlig engang, hvor Des ikke kun var noget man tiltalte dronningen med, men derimod alle, ja selv naboen Lars.
Men hvis man i dag prøvede at tiltale naboen Lars Dem eller De, ja så tænker han at du må være skrupskør, fordi i dag er sproget nemlig kun Dus med folket.
Dette var en ændring som sneg sig ind i sproget omkring 1970’erne, det var der ikke mange danskere som bed sig mærke i.
Denne ændring var med til at fjerne noget af den identitet vi, alle havde udenfor sproget, fordi pludselig var Dus den nye norm. Dette nedgraderede alle til at være et fælles Dus i stedte for at kunne være individuelle Des.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dog, så er det ikke kun vores selvtillid der kan blive hårdt ramt, når vi får rettet negative ord mod os, det kan også skade det samfund vi lever i.
I artiklen ¨Politikernes diskurs hæmmer integrationen¨ af Sikander Siddique Malik skrevet i 2018, påpeger Malik sprogets evne til at påvirke virkeligheden for både os og andre. Malik skriver direkte og kontant:
¨1970’ernes og 1980’ernes berøringsangst i integrationspolitikken blev alene brudt i 2000’erne for at blive efterfulgt af 17 års negativ politisk retorik og debat.¨
Malik mener gennem artiklen, at det gentagende negative sprogbrug fra Folketinget har både skabt en negativ social arv som klamrer sig til alt den kan.
De opretholder også stadig ideen om, at der er befolkningsgrupper som består af farlige mørke mænd med anden etnisk baggrund som render rundt og slår gamle damer ned i vores parallelsamfund.
Som både er uperfekt og perfekt, det kommer an på, hvad side du er født på. Og så har disse ord indpakket i negative diskurser givet genlyd i områder som Mjølnerparken og Vollsmose
men hov det er jo faktisk steder vi allerede kender, fordi disse områder står nemlig også på den danske ghettoliste.
Ja, man er hurtig til at pege fingre, hvor lokummet brænder, men gør de noget ved det? Hmm ja, det er jo lige det.
Malik mener at både Danmarks leder, men også samfund har brug for at benytte sig af en inkluderende tone, så alle har en fair chance for at være en rigtig kartoffel dansker og blive omtalt ordentlig i forsøget.
Fordi ord kan have en så vigtigt betydning, specielt når vi bruger de samme ord og sproget ikke ændrer sig.
Det forstærker jo bare limen på den tildelte diskurs og det uskyldige misbrugte ord. Men kan det passe at sproget slet ikke ændrer sig?
Åbenbart kun på nogle bestemte områder, ja hvis man kigger på artiklen ¨Politikernes diskurs hæmmer integrationen¨ , så har politikerne brugt den samme negative, grå tone de sidste 17 år indenfor integrationspolitikken.
Og dog så har vi ord der ændrer sig, men det er fordi de er nødtil det, de kan ikke længere bære de tunge negative diskurser på deres ryg.
Ordet prostitution er også et godt eksempel på netop dette, da ordet nu kun kan findes i de ældre sproglige ordbøger.
Skriv et svar