Indledning
I perioden fra 1800 til 1850 spredte en bevægelse sig i Europa inden for litteratur, kunst og videnskab, kendt som romantikken.

Romantikken var en tidsalder, der stod i modsætning til oplysningstidens realisme og i stedet dyrkede kunstnernes idealisme.

I Danmark herskede stor fattigdom og undertrykkelse på denne tid. Ordet "romantik" blev brugt til at beskrive noget fremmedartet og "som i romanerne," hvilket også var den samfundsopbygning, kunstnerne skildrede i deres guldalder værker.

Kunstens billede stod i kontrast til virkeligheden og gav et idealistisk billede af Danmark. En af de kendte kunstnere fra denne tid var Martinus Rørbye, der var den første til at male den smukke natur i Skagen, hvilket senere inspirerede Skagensmalerne.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De komplementære farver mellem de mange røde kjoler og frakker samt de grønne frakker fremhæver og skaber harmoni i billedet.

Dette forhindrer også billedet i at blive for varmt eller koldt. Dog er der en stor dominans af de varmere farver, da næsten alle bærer noget rødt.

Denne dominans sker, fordi rød har en stærkere lysværdi end grøn, hvilket ved denne store mængde skaber disharmoni.

Martinus Rørbye har skabt et klassisk guldalderbillede i dette værk. Han fremhæver farver som rød og maler gaderne som smukke og livlige.

Billedet er dog meget idealistisk i forhold til det virkelige København i 1831. Et af de virkemidler, han har brugt for at fremme nationalfølelsen, er at vise, hvor magtfuldt Danmark er gennem den store byport, der virker overdrevent stor i forhold til folket.

Byporten og arkitekturen fylder den øverste halvdel af billedet og virker derfor meget betydningsfuld.

Billedets placering er også betydningsfuld, da vi ser bagsiden af arrestbygningen i København. Rørbye skaber en smuk kontrast mellem fængslet og den frie borger.

Han viser på denne måde, at Danmark har magt og er et land, der kan skabe tryghed for den lovlydige borger.

Hunden i forgrunden og katten i mellemgrunden supplerer hinanden. Hunden, der står i skyggen, symboliserer trofasthed, og katten i lyset repræsenterer selvstændighed og uafhængighed.

Dette er nogle af de egenskaber, kunstnerne ønskede, at det danske folk skulle have. Normalt anses katte og hunde for at være modsætninger, men på billedet harmonerer de.