Indledning
Perrier er et fransk brand, der sælger drikkevand med blandt andet citronsmag fra den franske kilde i Vergéze. De har formået at skabe en helt unik og symbolsk kommerciel reklame af en ung kvinde, der åbner en flaske Perrier i eksotiske omgivelser. Nemlig på en strand.

På billedets denotative niveau lægger vi først og fremmest mærke til reklamens forgrund, der viser en ung kvinde iklædt en guldfarvet bikini og et ur. Kvinden åbner en flaske Perrier på en strandbar.

På det brune bord står der blandt andet et par solbriller, et kamera og en radio. Derudover er der under bordet placeret glas, tre flasker Perrier, en juicepresser og en kromfarvet dåse i højre hjørne.

Mellemgrunden viser fra venstre side en rød vandscooter. I højre side et surfbræt og et kitesurfingbræt, som begge står op af et stakit.

Sandet er også en stor del af mellemgrunden. Baggrunden viser en mand med et hvidt surfbræt under armen. Manden kigger ud over havudsigten, som også er en del af baggrunden.

Det er meget iøjnefaldende, at genstandende på billedet ser ud som om, at de smelter.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De forskellige objekter vi ser på reklamen associeres i stor stil til ferie og afslapning. Det er blandt andet solbrillerne, vandscooteren og kameraet, der har med ferie og oplevelser at gøre.

En vigtig detalje er, at mange af genstandene på billedet har et smeltende udseende.

Det er oprindeligt ikke Perriers værk, men noget, de har kopieret fra den spanske kunster Salvador Dali. Salvador Dali malede i 1931 et af hans mest kendte værker. Nemlig Erindringens bestandighed.

På maleriet ses tre ure med nøjagtig samme smeltende detalje som på Perriers reklame. De smeltende ure skal symbolisere tidens gang, som man oplever det under søvnen, og det drømmeagtige.

Det kan højst sandsynligt have meget tilfælles med de smeltende objekters konnotationer på Perriers reklame, da vi også her som modtagere kigger på en stemning, der er drømmeagtig.

De smeltende genstande er det vi kalder perceptionspsykologi, og i reklamebranchen Ponzo- illusionen.

Man opnår gennem den smeltende effekt, at budskab huskes bedre, da hjernen aktivt går ind for at skabe en mening med billedet.

Da de smeltende genstande har så stor betydning og virkning for billedet, kan det kaldes reklamens gennemslagskraft.