Indledning
Kærlighed og parforhold, forbinder du garanteret med lykke? Du har positive associationer om hvorvidt noget er lykke, og at lykke udløses på baggrund af samvær med andre.
Det er hvert fald det billede, vi som samfund har dannet os igennem flere årtier. Nemlig, at lykke kun kan opstå blandt to mennesker, og uden denne lykke, vil ensomheden opstå i stedet.
Men er dette ikke kun overfladen af tilværelsen? For er det og være to altid lykken? eller er det bare en forestilling, som vi har dannet os, på baggrund af det vi tror?
I henstand til det samfund, som vi lever i dag og har gjort i længe, har vi mennesker bevidst opsat en specifik vrangforestilling af, hvad vi tror kærlighed er.
Vi lever i en tro, der definerer kærlighed og parforhold som lykke. At man først indenfor parforholdets rammer vil føle den oprigtige lykke og kærlighed, mens ensomhed og ulykke vil forblive fortid.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ud fra ovenstående kan det antages, at den kærlighed som Suzanne Brøgger beskriver som ægte, måske aldrig har været tilfældet i vores samfund. For ægteskabet burde derimod være en lykkelig tilværelse, levet i en tosomhed.
Hvor man burde leve med hinanden på godt og ondt, og hvor man burde glædes på vegne af hinanden. Ægteskaber burde altså indgås i kærlighed og bryde med det enkelte individs ensomhed.
Men, med vores opfattelse af kærligheden og livsformen vi efterlever, begrænser ægteskaber i stedet vores kærlighed og lykke, hvilket Suzanne Brøgger også betegner som ”institutionaliseret kannibalisme” eller ”serie-ægteskaber”, hvor menneskene bliver fortæret og kastet bort.
Tilværelsen i tosomheden danner altså i stedet kvindens ensomhed og endnu værre, fratager hendes ret til frihed og selvbestemmelse, hvorfor kvinden lige så godt kunne leve alene, som Suzanne Brøgger herudover citerer i citatet; ”men hvis tosomheden ikke giver os mere frihed end ensomheden, kan vi lige så godt leve alene”.
Og dog, hvorfor finder kvinden sig mon i denne hierarkiske livsform? Det korte svar er, behovet for tryghed. Trygheden som opstår i en tosomhed, er nemlig en af årsagerne til, at flere risikerer lykken fremfor ægteskabet.
Suzanne Brøgger formidler og behandler tilsvarende aspekter og citerer bl.a.; ”hvis tosomheden ikke gør tilværelsen mere erotisk og udvider vores horisont og indsigter i andre mennesker, er det ikke kærlighed vi vil, men tryghed” og ”hvis tosomheden ikke forøger livsmulighederne
men reducerer dem, er det ikke kærlighed, men et praktisk arrangement, som i det lange løb vil vise sig at være upraktisk”.
Skriv et svar