Opgavebeskrivelse
1. Redegør for Luthers centrale budskab i kilde 1 Sammenhold budskabet med kilde 2

2. Hvem er et kristent menneskets næste?

3. Tag stilling til Luthers adskillelse af tro og gerninger.
Hvordan tror du, at det påvirker vores måde at være mennesker på? Er du enig med Luther i hans tanker om gode gerninger?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1. Redegør for Luthers centrale budskab i kilde 1
Sammenhold budskabet med kilde 2 Luthers centrale budskab i kilde 1 er at det vigtigste er at ære og elske sin gud af hele ens hjerte.

Man skal ikke gøre nogle gode gerninger for at blive frelst, men bare være troende.

Luther siger i Kilde 1 at det vigtigste af alle bud var det første af de ti bud: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind”, hvis man overholder dette bud ville man samtidig overholde de 9 andre bud.

Jesus mener noget nær det samme i kilde 2, han mener bare det er vigtigt at overholde det bud, men samtidig: “Du skal elske din næste som den selv” og så hviler hele loven og profeterne over en.

2. Hvem er et kristent menneskets næste?
Alle er en næste for en, men der er selvfølgelig forskel på en næste og ens næste. Ens næste er noget andet. Det er en person du har et bestemt forhold til, nogle man har knyttet sig til, som fx ens familie.

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er en fortælling om en mand der blev overfaldet af den flok røvere, de tog tøjet af ham, slog ham og lod ham ligge halvdød.

Der kom en præst forbi som bare gik forbi, selvom han er kristen og et af de ti bud er “Du skal elske din næste som dig selv”. Selvom præsten ikke kender ham manden der ligger på jorden, er det stadig en næste.

Efter præsten kom en levit forbi han valgte at gøre det samme som præsten, bare gå forbi og lade ham ligge.

Til sidst kom der heldigvis en samaritaner forbi som viste næstekærlighed, ved at hjælpe denne mand. Præsten og levitten valgte at lade ham ligge og viste dermed ikke næstekærlighed.

For næstekærlighed er når man behandler alle godt, både fjender og venner, hvilket præsten og levitten ikke valgte at gøre.