Indledning
Teksten er en prædiken, som Martin Luther holdt i 1519. Senere blev den udgivet i 1967 i "Lutherbogen" af Svend Lerfeldt. Sermonen handler om dåben og den særlige betydning, Luther tillægger den.
Luther begynder med at forklare, hvorfor han valgte at udgive denne prædiken, nemlig fordi der er mange mennesker med nedtrykte og bekymrede samvittigheder.
Ifølge Luther skyldes dette den synd, som Adam og Eva bragte ind i verden, da de var ulydige mod Gud i Edens have, og som de har givet videre til alle deres efterkommere.
Denne synd kan gøre samvittigheden "bekymret" eller bange, hvis man ikke kender til syndsforladelsen. Synden refererer til vores tilbøjeligheder til at gøre noget, som Gud anser for forkert.
Syndsforladelsen består af tre elementer: tegnet, betydningen og troen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Luther holdt fast i, at troen alene var tilstrækkelig til at opnå frelse - det vil sige en fuldstændig tillid til Gud og hans løfter.
Det var en tro på, at Jesus kom til jorden for at forkynde Guds budskab og derefter, som det var forudsagt i Bibelen, ofrede sit liv som en løsesum for at bringe soning til alle dem, der ville tro på Gud, ham og hans ord.
Jesus symboliserede dette den sidste aften, inden han skulle dø, ved at indstifte den sidste nadver eller Herrens aftensmåltid og give brød og vin rundt som symboler på hans legeme og blod.
På grund af Adam og Evas ufuldkommenhed blev synden videreført til alle mennesker, lidt ligesom en bageform med en bule, der vil give buler på alle brødene.
Eftersom et fuldkomment liv blev spildt, krævedes der et fuldkomment liv for at rette op på det - og det var Jesus. Han blev dermed en løsesum, og det er denne pagt,
Gud har indgået med menneskeheden, som Luther henviser til, når han taler om "en nådig og trøsterig pagt".
Skriv et svar