Opgavebeskrivelse
Opgave 1:
Karakteriser målgruppen for tøj til småbørn

Opgave 2:
Analyser købsadfærden ved køb af tøj til småbørn hos Luksusbaby.dk

Opgave 3:
Analyser virksomhedens vækststrategi

Opgave 4:
Analyser 3-4 relevante faktorer i omverdenen, der påvirker Luksusbaby.dk. Anvend blandt andet bilag 5, 6, 7 og 8

Opgave 5:
Diskutér kort følgende udsagn Besvarelsen må samlet set maksimalt fylde 2400 anslag inklusiv mellemrum
a. Leverandørerne fra Luksusbaby.dk har en høj forhandlingsstyrke.
b. Molly og My fører konkurrencestrategien ”Differentieringsfokus”.
c. Køberen af tøj til småbørn og tweens indtager også køberollen som disponent.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En anden vækststrategi påtales i følgende citat: ” Der er også kommet en ny teen-afdeling. Derfor vil vi skabe lidt flere miljøer, herunder baby-miljøer og teen-miljøer.

Vi har fået en hel tween-afdeling for de lidt større børn.” Ud fra dette citat er det evident, at Luksusbaby benytter sig af vækststrategien produktudvikling, nærmere bestemt sortimentsudvidelse.

Dette er tilfældet eftersom, at virksomheden stadig sælger produkter på deres nuværende marked, tøjmarkedet, men nu har virksomheden udvidet deres sortiment, så det også indbefatter tøj til teenagere og tweens.

Dette er en levedygtig vækststrategi, da virksomhedens produkter hermed appellerer til en ny målgruppe, hvilket kan resultere i en stigende omsætning.

Dette gør selvfølgelig, at virksomhedens brand kan opnå større en større plads i den almene danske forbrugers bevidsthed, da virksomhedens produktportfølje nu henvender sig til flere af de danske forbrugere.

Endnu en vækststrategi påtales i følgende citat: ”Faktisk har vi kun haft 15 procents rabat som det største tilbud. ” Ud fra dette citat er det evident, at Luksusbaby benytter sig af vækststrategien markedspenetrering, nærmere bestemt forøgelse af markedsandelen.

Dette er tilfældet eftersom, at virksomheden har gjort brug af prisnedsættelser, da de har tilbudt 15 procent i rabat på deres produkter.

Herudover kan prisnedsættelser resultere i, at virksomheden afsætter flere produkter, da en lavere pris kan appellere til forbrugere som køber efter thrifty-motivet, eftersom brugeren herigennem opnår en følelse af at have sparet penge.

---

Virksomheden bliver som alle andre virksomheder påvirket af diverse eksterne forhold, og som følge af disse skal virksomheden formå at tilpasse sig.

Her er det relevant at anvende den uafhængige omverdensmodel i forbindelse med analysen af disse eksterne forhold.

Et af de disse eksterne omverdensforhold italesættes i følgende citat: ”Flere danskere køber og sælger genbrugsvarer, og en række aktører som DBA, Røde Kors-butikker og Trendsales melder om høje vækstrater.

Den øgede klimabevidsthed er en del af forklaringen.” Ud fra dette citat er det evident, at de danske forbrugere i højere grad end tidligere køber genbrugsvarer, og den primære baggrund for dette relaterer sig til den øgede klimabevidsthed i det danske samfund.

Hermed kan man argumentere for, at 7 der er tale om miljøforholdet, eftersom der er tale om en samfundstrend, hvor forbrugerne i højere grad end tidligere handler miljøvenligt.

Dette kan ses som værende problematisk for Luksusbaby, eftersom virksomheden udelukkende handler ”nyt” tøj, og virksomhedens koncept er derfor ikke kompatibel med denne samfundstrend.

Hermed kan virksomhedens konkurrencemæssige position på tøjmarkedet svækkes, eftersom nogle af deres konkurrenter, såsom Børneloppen, handler genbrugstøj.

Samtidig er genbrugstøj oftest billigere sammenlignet med ”nyt” tøj, hvilket kan appellere til visse forbrugere som handler efter thrifty-købemotivet.

”Mener et massivt flertal af unge kvinder, at vi er nødt til at ændre livsstil og skære ned på forbruget, hvis vi skal redde klimaet.” Ud fra dette citat er det evident, at unge kvinder primært mener at nedsat forbrug kan være med til bidrage positivt til klimaet.

Dette kan vise sig problematisk, eftersom en af Luksusbabys primære målgrupper er kvinder, hvilket blev konkluderet i målgruppeanalysen.

Dette kan resultere i en lavere omsætning for Luksusbaby, hvilket selvfølgelig vil kunne skade virksomheden på sigt.