Indledning
Ole Bornedal tager del i #metoo kampagnen med sin kronik, Liktorernes tyranni. Navnet hentyder til de kvindelige fortalere for #metoo og deres - efter Ole Bornedals mening - unødvendige hykleri og selvmedlidenhed.

Navnet på kronikken hentyder til, at kvinderne bliver de undertrykkende med deres tyranni. På denne måde vender Ole Bornedal den nuværende diskurs omkring #metoo kampagnen, og gør mændene til ofre for fænomenet.

Uddrag
”Men i stigende grad gyser jeg, når tsunamier af rigtige trends pludselig bliver vendt til inkvisitioner. ” Dette citat er et eksempel på Ole Bornedals brug af billedsprog, når han bruger en tsunami til at beskrive en strøm af trends.

Derudover sammenligner Bornedal gentagende gange én situation med en anden. Denne teknik bruger han til at argumentere. Han sammenligner et ”me too” eksempel med et eksempel, som de fleste selv har prøvet og kan relatere til.

På denne måde tager han eksemplet fra ”me too” ud af kontekst for at få det til at fremstå idiotisk og dermed få #metoo forkæmpere til at fremstå latterlige og selvforskyldte i deres traumer.

Et eksempel på dette er, når han sammenligner dét at gå ind til Peter Aalbæks selskab med når et legebarn kravler ind over pigtråden til en byggeplads på trods af et ”Adgang forbudt - Fare!”-skilt .
Gennem denne sammenligning fjerner Ole Bornedal al kontekst og tænker ikke på de enkelte situationer, ”#metoo ofrerne” har været i.

I stedet latterliggør han dem med en slags ”det kunne jeg godt have fortalt dig” og siger, at deres traumer over oplevelserne har været selvforskyldte.
Desuden sammenligner Ole Bornedal ”ofrene” med et legebørn og derved sidestiller kvindernes intelligens med et barns.

Altså argumenterer Bornedal med en slags implicit logos, hvor han løbende prøver at fremstille #metoo situationer som undgåelige, hvis blot man havde brugt sin fornuft og logik.