Indledning
Det er klart, at "De Fem Benspænd" af Lars von Trier kan betegnes som en usædvanlig film.
Som det senere vil blive fremhævet i denne analyse, arbejder filmen på flere medieringslag, hvilket gør det sværere at nå frem til en umiddelbar konklusion end under "normale" omstændigheder.
Ikke desto mindre fungerer "De Fem Benspænd", i modsætning til f.eks. "Dogville", både på et realplan og et metaplan.
Dette skaber naturligvis udfordringer i forhold til en traditionel analysemetode, og jeg forbeholder mig derfor retten til at fokusere på et enkelt element i "De Fem Benspænd" i denne opgave - nemlig de filmiske virkemidler og intentioner.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De 12 frames henviser til det filmiske begreb "frame", som er den engelske oversættelse af ordet "billede".
Da den normale billedhastighed er 24 billeder pr. sekund, kan de 12 frames direkte oversættes til en begrænsning på klip med en varighed på 0,5 sekunder.
Af de tre regler i dette benspænd er det netop denne regel, som Leth brokker sig mest over. Det viser sig dog at være en gave, som Trier selv påpeger.
Filmen bliver nemlig på en bemærkelsesværdig måde dynamisk på grund af denne tilgang. Dette skyldes, at Leth kun i begrænset omfang overholder benspændets regler.
Som en smart metode til at omgå det kaotiske element klipper han simpelthen hvert 13. frame ud af filmen. Dette skaber forskellige hak eller spring i filmens handling.
Det faktum, at filmen skal optages på Cuba, har ikke en særlig stor indflydelse på filmens virkemidler.
Ved at vælge Cuba forstås det, at "Det Perfekte Menneske" sættes i en ny kontekst, som kan fortolkes i sammenhæng med den oprindelige version, som et udtryk for, at begrebet "Det Perfekte Menneske" ikke er afhængigt af hudfarve.
Det kan dog også forstås som at den oprindelige version skal forstås præcist på grund af den tredje regel i benspændet, nemlig at filmen skal berøre det samme spørgsmål som den oprindelige version.
Det andet benspænd er interessant på grund af dets mangel på betydning uden den forudgående diskussion.
Som Trier oprindeligt havde tænkt filmen, skulle Leth ikke skildre "det forfærdelige sted", men blot lade konteksten stille spørgsmålet om, hvorvidt etikken bag filmen er forsvarlig.
Den lille forskel mellem at have baggrunden i filmen halvgennemsigtig eller ugennemsigtig gør netop en stor forskel her.
Skriv et svar