Indledning
Eventyret "Fem fra en ærtebælg" er en unik fortælling skrevet og udgivet af den berømte forfatter Hans Christian Andersen i 1855.
Historien tager os med ind i en verden af fem ærter, hver med deres unikke personligheder, og viser os, hvordan disse ærter ikke kun kan forme deres egen skæbne, men også påvirke andre.
Fortællingen kan opdeles i to dele. I den første del præsenteres vi for de fem ærter, der befinder sig inden i bælgen og tilsyneladende kun kender til en grøn verden.
Men pludselig ændrer verden sig, og ærtebælgen sprækker, hvilket giver ærterne deres første møde med den virkelige verden udenfor beskyttelsen fra bælgen.
I den anden del af historien introduceres vi for to nye karakterer: en gammel kvinde og hendes syge datter. Datteren lider af alvorlig sygdom, og moderen, der allerede har mistet et barn, er både bekymret og sørgmodig.
Heldigvis træder eventyrets genre, eventyret, i kraft, og historien ender lykkeligt, da datteren finder ny energi og livskraft, takket være en af ærterne, der spirer og vokser op lige udenfor hendes vindue.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Disse to eventyr kan begge beskrive forskellige sider af H.C. Andersens personlighed. På den ene side var han en "Klods Hans", der opnåede stor succes trods sin fattige baggrund.
Men på den anden side var Andersen også en mand, der havde accepteret at blive gjort til grin i sin ungdom og derfor havde lært at være ydmyg.
Eventyret tilhører genren kunsteventyr med underkategorien tingseventyr. Det karakteristiske ved et kunsteventyr i modsætning til det traditionelle folkeeventyr er, at det kunsteventyr har en kendt forfatter og ofte foregår i forfatterens egen tid.
Folkeeventyr derimod, som brødrene Grimms samling fra begyndelsen af det 19. århundrede, defineres ikke af tid og sted og har ingen kendt forfatter, da de er vandrehistorier.
Derfor kan vi konkludere, at "Fem fra en ærtebælg" sandsynligvis foregår i H.C. Andersens egen tid. Dog blev H.C. Andersen ofte inspireret af folkeeventyr.
Den mest direkte inspiration i denne tekst findes i måden, hvorpå den fattige kvinde og hendes syge datter får oprejsning.
Folkeeventyr handler ofte om, hvordan den fattige, men kloge bonde narer den rige og magtfulde herremand.
Denne idé stammer fra "folkeeventyrets tidsalder" i den feudale middelalder, hvor eventyrene for de fleste fattige og livegne var en form for ønsketænkning og flugt fra hverdagen.
Skriv et svar