• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 3044

Indledning
Der var netop et øjeblik som definerede resten af Jan Grarups liv. Som blot 19-årig i år 1987, tog Jan Grarup afsted på sin første fotorejse.

Han står sammen med tusindevis af mennesker til en begravelse, da den pludselig bliver angrebet af en rivaliserende gruppe der har medbragt skydevåben og håndgranater.

Alle de tusinde mennesker smider sig paniske på jorden - undtagen Jan, der ser dette som et perfekt øjeblik til at fotografere.

Jan Grarup er en dansk mand på 50 år der har gjort sin karriere i at fotografere. Han er en af de mest prisvindende danske fotojournalister og han er primært kendt for at fotografere død og ødelæggelse.

Han fotograferer oftest ude i de dele af verden, hvor krig, død & ødelæggelse er en del af dagligdagen - hvilket er med til at give hvert enkelt af hans pressefotos en historie.

Indholdsfortegnelse
Intro:
Billede 1:
Billede 2:
Vurdering:
Billede 1:
Billede 2:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Billedet er figurativt og står i sort/hvid, hvilket giver en fremhævet effekt af motivet, så de uvedkommende ting f.eks. som kan være farver og baggrundsobjekter ikke stikker i læserens øjnene. Desuden symboliserer sort ofte en mangel på lys, død, synd, sorg og andre mørke forhold.

Hvid er modsat sort tit associeret med renhed og uskyld. Det giver fotografiet et mere følelsesladet indtryk på modtageren. Billedet afgiver konnotationer mellem menneskernes placering og deres sociale status.

Givet at de sidder midt i ruinerne og foretager en klipning, kunne konnotere en lavsocial status med et lille budget. Ruinerne konnoterer en vis emotionel tilstand ved personener – disse mennesker går højst sandsynligt en trist tid i møde.

Billedet er taget i fugleperspektiv – hvilket giver en følelse af at menneskerne fremstår mindre. Fugleperspektivet bruges ofte til at understrege, at en person er svag og skræmt.

I forgrunden ser man ruinerne af hvad der nok engang var en bygning. I mellemgrunden ser man de to mennesker, som er rimelig centralt placeret.

Frisøren afgiver non-verbale koder, blandt andet mimiske koder såsom rynkede øjenbryn. Han ligner en der holder tungen lige i munden hvilket giver god mening, da han jo foretager en klipning under lidt anderledes omstændigheder, end hvad han er vant til.

Derudover giver de rynkede øjenbryn også et indtryk af at han er utilfreds. Manden der bliver klippet afgiver også mimiske koder, han ser lidt utilpas og skeptisk ud.

I baggrunden ser man noget der ligner et faldefærdigt bygningskompleks. Pressefotoets beskæring er total, idet man ser de vigtigste omgivelser, som giver en indsigt i hvad personerne laver.