Opgavebeskrivelse
I USA er det nærmest normalt for alle at hilse, når man møder fremmede. Men her i Danmark er det meget udansk, at en fremmed spørger, hvordan man har det
Indledning
“Jeg kunne ikke være mere enig”, var det første, jeg tænkte, da jeg læste Annas artikel om kulturforskellen mellem USA og Danmark.
Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke var så forventningsfuld, da jeg skulle til at læse hendes kommentar, for hvor meget forstand har en 12-årig egentlig på to forskellige kulturer?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Men er amerikanerne egentligt så venlige, som hun påstår? Da jeg første gang besøgte USA 4-5 år tilbage, undrede det mig, at alle de mennesker, jeg interagerede med, spurgte mig, hvordan jeg havde det.
Fra kassedamen i giga-supermarkedet Walmart til den lille kiosk i udkanten af byen. Spørgsmålet gjorde mig både forvirret og glad, for hvorfor spurgte de mig om det?
Var det på grund af, at de var glade for udlændinge? I starten tænkte jeg, at det bare var nogle særligt søde mennesker, men efterhånden lagde jeg mærke til, at langt de fleste faktisk var sådan.
Nogle var endda så imødekommende, at man næsten skulle tro, at jeg havde kendt dem i årevis, selvom jeg kun lige havde mødt dem i en propfyldt kø på vej til kassedamen - som
du gættede rigtigt, OGSÅ indledte en passende og entusiastisk samtale med mig. Det er godt nok tankevækkende og særpræget for den almindelige dansker, det må man sige.
Det er de små detaljer i amerikanernes adfærd, som skiller sig ud og siger så meget godt om dem, både som personer, men også overordnet som befolkning.
Ifølge mine egne erfaringer fra både Danmark og USA kan jeg konstatere, at det er meget udansk, at en fremmed spørger, hvordan man har det, og jeg spørger heller ikke selv.
For en dansker kan denne simple og harmløse sætning nemt opfattes som noget overfladisk eller decideret intimiderende.
Selv denne helt banale indledning på en kontakt mellem to mennesker, viser en stor kulturel forskel.
Skriv et svar