Indledning
Vi lever i et krisesamfund samt et foranderligt samfund, hvor kriser fylder i globalt og i vores hverdag. Den 11. september 2001 var en dag der aldrig bliver glemt. Jeg har valgt at skrive om krigen mod terrorisme, som var resultat af terrorangrebet på USA d. 11. september 2001.

Jeg har valgt dette emne, da dette var en begivenhed der berørte ikke kun USA men hele den vestlige verden. Jeg vil skrive om dette emne, for at få en bedre forståelse af konsekvenserne af terrorangrebet, samt den danske indsats i krigen.

På baggrund af dette vil jeg i min opgave redegøre for de internationale og danske konsekvenser af terrorangrebet 9/11, samt motiverne bag krigen mod terror.

Jeg vil derefter analysere et uddrag af roman ”Den første sten”, med henblik på soldaternes opfattelse af krigen og forfatteren Carsten Jensens holdning.

Til sidst vil jeg diskutere krigens berettigelse, med udgangspunkt i min analyse samt forskellige politiske synspunkter. Jeg slutter af med en konklusion på mine fagligt overvejede delkonklusioner ved hjælp af redegørelsen og analysen.

Til besvarelse af min opgave, vil jeg benytte daskfaglige metoder for at analyser og besvare min problemformulering. Til at besvare min analyse vil jeg benytte roman analysemodel for at kunne analysere det opgivet uddrag ”Den første sten”.

Herudover vil jeg bruge historiskfaglige overvejelser og metoder, til at redegøre for min problemformulering og diskutere mit resultatet af min analyse.

Indholdsfortegnelse
Indledning og metode: 2
Redegørelse: 3
Analyse: 5
Diskussion: 10
Konklusion: 11
Kildeliste: 13

Uddrag
Den 11. september 2001 var dagen USA blev udsat for en af de største terrorangreb i nyere tid.

Fire amerikanske passagerer fly blev kaprede af 19 mænd med tilknytning til terrorgruppen Al-Qaeda og fløjet ind i henholdsvis World Trade Center i New York, Pentagon i Washington og det sidste styrtede ned på en mark Pennsylvania, hvor man formoder det havde kurs mod det hvide hus i Washington.

Dette terrorangreb chokerede hele landet samt verden, og angrebet på USA blev nu betragtet som en krigserklæring fra Al-Qaeda.

Man så dette som et angreb på den demokratiske verden og dens frihed, da angrebene var rettet mod den økonomiske magt, den militære magt og den politiske magt.

Den amerikanske præsident Georg W. Bush så dette som et angreb fra Al-Qaeda med lederen Osama Bin Laden, og valgte at erklære krig mod terroristerne og alle nationer der støtter dem i hans tale d. 11. september “Enhver nation i regionen må nu træffe en beslutning: Enten er I med os, eller også er I med terroristerne.

Fra og med denne dag vil enhver nation, der fortsætter med at huse eller støtte terrorisme af De Forenede Stater blive betragtet som et fjendtligt regime”. .

Præsident Bush opfordrer i hans tale at enhver nation skal vise deres støtte til USA og være indforstået med at hvis de afviser denne opfordring, bliver de nu set som en fjende af USA.

Georg W. Bush ser Al-Qaeda som den første fjende, men mener at dette ikke kun er en direkte krig mod Al-Qaeda men en krig mod terrorisme generelt, dette siger han i hans tale ”Vores krig mod terror begynder med al Qaeda, men den slutter ikke her.

Den vil ikke ophøre, før hver en terroristgruppe med global rækkevidde er fundet, stoppet og besejret.” .

Præsident Bush giver Afghanistans Taliban-styre et ultimatum. Han vil have de skal udlevere Osama Bin laden og lukke alle deres træningslejre, ellers erklære han krig.

Taliban nægter at adlyde USA, da de mener der er manglende beviser på at det er Al-Qeada der står bag terrorangrebet.

Den 7. oktober 2001 indledte USA ”Operation Enduring Freedom ” mod Afghanistan og sendte styrker fra USA og Storbritannien, mod Afghanistan og bombede hovedstaden Kabul, flere steder i landet, Al Qaedas træningslejre og derudover forekom der også et angreb på Talibans luftforsvar.

Præsident Bush ville bruge denne krig mod terrorismen, til at demokratisere Afghanistan og stabilisere landet i form af at udrydde deres nuværende styre Taliban.

Dansker så også terrorangrebet 9/11, som et angreb på de demokratiske grundprincipper og værdier, som det danske samfund og store dele af den vestlige verden er bygget på.

Derfor besluttede et flertal i folketing at tilslutte sig krigen mod terror i Afghanistan. I Danmark valgte man dermed at sende danske tropper til Afghanistan og sætte danske militære styrker til rådighed for NATO’s internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan. D. 2. februar 2006 valgte folketinget at udvide den danske indsat i krigen og indsatte 290 soldater i Helmand-provinsen.

Det danske bidrag til krigen bestod bl.a. af 12.00 danske soldater indsat i Afghanistan hvor 44 er faldet, kamp- og transportfly og herudover et nationalt logistisk støtteelement, som skulle tage sig af forsyninger fra Danmark.