Problemformulering
På baggrund af indledningen vil jeg redegøre for Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen, Der vil foretages analyser af dokumentarserien ”Fjendeland”
hvor der bliver fokuseret på fremstillingen og betydningen af den danske deltagelse. Derefter vil jeg vurdere betydningen af den danske deltagelse i Afghanistankrigen.
Indledning
”Jeg var soldat i 18 år og har været udsendt mange gange. Det er otte år siden, jeg kæmpede i Afghanistan for frihed og demokrati. Det var der 43 af mine kollegaer som gav deres liv for.” (episode 1, 04:15) (Khaja, Fjendeland, episode 1, 2019)
Dette hører man Martin Tamm Andersen sige som er tidligere dansk soldat, dette siger han i dokumentarserien ved navn ”Fjendeland”. I dokumentarserien bliver der sat stor fokus på den danske deltagelse i Afghanistankrigen.
Afghanistankrige startede den 7. oktober som var en efterreaktion af selvmordsangrebene på USA som fandt sted den 11. september 2001, terrorangrebet chokerede ikke blot USA men sendte også chokbølger verden over.
Da USA begyndte på deres modangreb var det med mange luftangreb, Herefter begyndte flere og flere lande at tilslutte sig krigen.
Blandt de mange lande som tilsluttede sig til krigen var Danmark en af disse lande, men hvorfor? og hvad har det haft af konsekvenser for Danmark?
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Problemformulering 2
Metodevalg/afgrænsning 2
Redegørelse 3
Analyse 5
- Analyse af den danske indsats 7
Vurdering af den danske deltagelse i Afghanistankrigen 9
Konklusion 10
Bibliografi 11
Bilag 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dokumentarserien er lavet af en dansk journalist ved navn Nagieb Khaja, dokumentarserien er udgivet den 25. februar 2019.
Nagieb har dækket krigen i Afghanistan de sidste 14 år, han har altid gerne ville vise en dansk soldat den anden side af krigen.
Så møder han ved et tilfælde den tidligere danske soldat Martin Tamm Andersen. De tager sammen ned til Afghanistan så Nagieb kan vise ham den anden verden, de har begge en fælles drøm om at komme til at snakke med Taliban.
Journalisten Nagieb håber på at hvis de to tidligere fjender kan snakker sammen, og at de måske kan forstå hinandens synspunkter på krigen, så ville det give Nagieb håbet tilbage på at der kan opstå fred.
Martin vil gerne mødes med sin tidligere fjende da han gerne vil sætte sig ind i hvad de kæmpede for. For Martin var det klart hvad han kæmpede for, men han kunne ikke forstå havde Taleban kæmpede for.
For nu hvor Martin ikke har snakket med sin fjende ved han ikke om det har hjulpet alt det som han og hans kollegaer og gjort.
Ham og hans kollegaer kæmpede for at afghanerne skulle få muligheden for et bedre liv, men Martin er i tvivl om det lykkedes dem.
Disse spørgsmål og tanker er det som hele dokumentarserien er bygget op på. I dokumentarserien indgår der flere former for kilder
der bliver brugt mange erfaringskilder, Erfaringskilderne er dem der bliver brugt mest i denne dokumentar, man ser både erfaringskilder fra både Danmark og Afghanistan, hvilket skaber en stor troværdighed for dokumentaren.
Eksempler på erfaringskilderne kan blandt andet være vores soldat Martin som har oplevet hele krigen på tæthold da han har været udsendt mange gange.
Et andet eksempel kan være befolkningen som har oplevet situationen på klods hold som vi også ser i dokumentarserien. Så er der nok den største erfaringskilde af dem alle
nemlig Taleban som de formår at få kontakt med til sidst, man kan sige de er en erfaringskilde fordi de er hele omdrejningspunktet for krigen.
Så er der også enkelte partkilder som kan være skoleledere som man ser eller nogle af de mange afghanske journalister som har hjulpet de to danskere med deres rejse.
Dokumentarserien er subjektiv, dette er den fordi at man for det meste høre danskernes side af denne krig, man høre ofte Nagieb og Martins synsvinkler på sagerne, men der sker også til tider at der kommer en anden synsvinkel på krigen
og dette kommer fra nogle afghanere, dette gør det klart at der er en konflikt i landet, afghanernes påstand bliver brugt til at forklare om det har være nyttigt at sende danske soldater til Afghanistan eller om det har været spild af ressourcer.
Når vi hører flere synsvinkler om denne konflikt kan man som seere få mere omfattende viden omkring denne krig.
Flere synsvinkler giver også nogle objektive træk hvilket er godt til en dokumentarserie, dette er det fordi dokumentarer helst skal være objektive og ikke manipulere med virkeligheden.
I dokumentarserien bliver der brugt både fakta koder men der bliver også brugt nogle enkelte fiktionskoder, der er langt flere fakta koder end der er fiktionskoder.
Dette er godt da en dokumentarserie ikke må manipulere med sandheden. Denne dokumentarserie er lavet for at viser danskerne om deres deltagelse har været nyttig.
En stor del af fakta koderne er at dokumentarserien bliver lavet af rigtige personer som har oplevet det hele på klods hold. Seerne kan se fakta koder når de køre i kampvognen og de pludselig begynder at skyde for at få taleban væk fra skoler osv.
Disse hændelser skaber troværdighed for seerne. Det kan man se da Nagieb og Martin er med nogle afghanske soldater, pludselig stopper de og begynder at skyde (episode 1, 26.00 bilag 1).
Her har vi vores eksempel på hvor der er filmet så det næsten ligner en liveaktion, hvilket det også var i øjeblikket. Dermed kan vi også se at der bliver benyttet håndholdte kameraer (episode 1, 25.00).
Der bliver for det meste bruger normalperspektiv, men enkelte gange bruger de også nærbilleder. De bruger nærbillederne til at vise seerne hvordan personerne har det, man kan f.eks. sige at i starten ser vi Nagieb som ikke ser helt tilfreds ud
de synes ikke man kan se nogle positive ændringer i landet, hvilket vil sige at i øjeblikket føler de at den danske indsats ikke har gjort nogen forskel (bilag 2).
til sidst i afsnittet kan man se på deres ansigter at stemningen er helt anderledes, mødet med taleban har gjort det muligt at tro på Afghanistan og at der kan komme fred i dette krigsramte land
efter de to fjender har give hinanden hånden er humøret meget højt (bilag 3). Der er nogle enkelte gange hvor der bliver benyttet fugleperspektiv.
Man ser ned over en landsby som ser meget forladt ud, samtidig med at man ser dette, og de bruger fugleperspektiv.
Disse ting til sammen kan give seerne en følelse af at Afghanistan er et land i problemer og at alt er ved at falde fra hinanden. Det er ligesom der man kan se det tydeligt.
Skriv et svar