Opgavebeskrivelse
Sorg, en krig jeg har haft lige siden min faster døde, jeg husker hvert sekund. Jeg ville kunne genskabe det hele selv ned til den mindste detalje, men det er ikke noget, jeg har lyst til at konfrontere, for hver gang, man bider ned i det sure æble.
Starter der en langsom kædereaktion, som vækker hvert minde fra den tid. Krigen i mit hoved blusser langsomt op.
Indholdsfortegnelse
Et essay af
Kilder:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hmm, jeg ved det ikke. Når jeg først hører ordet krig, tænker jeg på krig som en konflikt mellem samfund eller stater, men jo mere man dykker ned i ordet jo flere erindringer får man.
En krig er nemlig meget mere. Krig kan både forekomme fysisk såvel som psykisk, og begge typer går hånd i hånd. For med militær krig kommer mange psykiske kampe og krige.
Alt fra de langvarige psykiske traumer fra krig til blot et simpelt minde. Krig er kaos. Et endeløst hul man falder ned i. Krig er at fjerne alle basale menneskerettigheder at tage det menneskelige fra mennesker.
En nat uden himmel. Et rum uden en udgang. Krig er ondskaben selv, og med alt den ondskab og kaos kommer alt for ofte død.
Tænk på de tusindvis af forældre, der mister deres børn, i krig, og de børn der mister der forældre i krig. Hvor er gud i alt den her ondskab?
Hvor er gud? Det er et spørgsmål, jeg stillede mig selv, da jeg mistede min faster, men jeg tror ligeledes at krigens ofre, også stiller sig det spørgsmål dagligt.
Hvor er han, når verden knuses i 1000 stykker, og når folk falder som fluer. Jeg tænker, at han er der, men måske ikke som man ville forvente.
Skriv et svar