Indledning
Krig er et fænomen, der har været en del af jordens historie i mange år. Dog er det ikke noget, som vores generation i Europa er lige så stor del af, som før i tiden. Krig opstår af konflikter. Vi har forskellige kulturer og lever alle vidt forskelligt rundt om i verden.

I vores del af verden, er vi gode til at løse konflikter på en mere retfærdig og human måde. Mennesker i dag er bedre vidende og er derfor også blevet mere åbne for andre synspunkter og holdninger.

Mennesker i dag er bedre til at have medfølelse for deres medmennesker, og er måske også mere fokuseret på menneskets egenskaber, frem for fejltagelser. I dag handler det mere om at indgå aftaler, hellere end at gå i krig.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellen ’Floden’, er skrevet af Antonis Samarakis og er fra 1951.

Floden er beskrevet som en skillelinje mellem to mandskaber, der ligger på hver sin side af floden. På den anden side ligger >>de andre<<, også kaldt fjenderne. Der bliver stillet forbud op, med døden til følge. Dette forbud bliver virkelighed, for at holde regimenterne i ro. På begge sider af floden ligger mændene i stilstand, for ikke at tabe krigen. Ingen vil give sig, og derfor hersker stilheden over dem alle.

Længslen efter kærlighed og nærhed kommer til udtryk, da læseren har forstået de vigtigste fænomener i novellen. Hovedpersonen leder efter fred. Efter lang tid i krig, får man som menneske mange traumatiske hændelser med i bagagen. Disse hændelser blev der ikke sat ord på, især ikke før i tiden. Hvis du gav op eller hvis du havde det dårligt psykisk, blev du stemplet som svag.

Selv om man tidligere i novellen hører om mænd, der sniger sig ned til floden og som ikke kommer levende fra det, så er og bliver floden stadig et sted fyldt med fristelser. Hovedperson har været en del af dette regiment i hvert fald to et halvt år, imens krigen har stået på. Snavs og beskidte omgivelser har været hans dagligdag.

Nu ligger han pludselig 200 meter fra vandet. Han hører sukket fra vandskorpen og kan lide at se på flodens smukke og rene bølger.