Kredsløbskondition

Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Hvordan Træner Man Så Kredsløbet?
Min Træningsplan:
Motivation Og Variation.
Test:
Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål:
Målet er at kunne løbe mindst 3500 meter ved en Cooper-test og opnå et kondital på 66.

Dette svarer til en forbedring på 240 meter og 5 i kondital i forhold til den indledende test, hvor der blev løbet 3260 meter og opnået et kondital på 61.

Det unikke ved dette mål er den specifikke distanceforøgelse og konditalforbedring, som er afgørende for at opnå den ønskede træningsmæssige fremgang.
Teori:

Da mit mål er at forbedre mit kondital (l/min.*kg), er anaerob træning og teori ikke afgørende, da det involverer processer uden ilt, hvilket ikke har nogen indvirkning på iltoptagelsen.

Derimod er det aerob træning, jeg skal fokusere på, da det er den aerobe arbejdsindsats, der påvirker min kondition.

Aerob træning kan opdeles i to former for kondition: kredsløbskondition og stofskiftekondition. Kredsløbskondition refererer til kroppens evne til at transportere ilt til musklerne.

Stofskiftekondition handler om musklernes evne til at udnytte ilt og fjerne affaldsstoffer (udholdenhed).

Da der ikke er inkluderet lange ture i min træningsplan, vil jeg ikke gå nærmere ind på stofskiftekondition.

Ved længerevarende arbejde (2 minutter og derover) er det afgørende for ens præstation, hvor hurtigt kredsløbet kan levere ilt, da musklerne ikke kan producere energi uden ilt, da de er afhængige af respiration:

Glukose(C6H12O6) + ilt(6 O2) → kuldioxid(6 CO2) + vand(6 H2O) + energi(30 ATP).

Jo mere ilt kredsløbet kan optage per minut, desto mere energi (ATP) kan processen levere til musklerne per minut.

Og jo bedre præstation kan man opnå. Derfor måler man folks evne til at præstere under længerevarende arbejde ved at måle den maksimale iltoptagelse (L) per minut (maksimal VO2).

Kondital, som jeg ønsker at forbedre, er indført for at vurdere ens kredsløbskondition i forhold til ens størrelse. Det tager højde for vægten, så enheden for dette er maksimal VO2/(min.*kg).

Når man opdeler iltoptagelsen i dens enkelte dele, ser det således ud: Lungerne optager ilt fra luften.

Luften strømmer ud i de mindste dele af lungerne, alveolerne, og via diffusion mellem alveolerne og kapillærerne (de mindste dele af blodbanen) transporteres ilten over i blodbanen.

Kredsløbet transporterer derefter ilten ud til musklerne. Medmindre man lider af astma, er en tung ryger eller netop har røget, har lungerne en overkapacitet, hvilket betyder, at de kan optage mere ilt end nødvendigt.