Indledning
Du befinder dig på HTX, hvor der er konstateret udbrud af kopper blandt enkelte elever. Koppevirus smitter ved dråbeinfektion.

Sidste fredag var der fest på skolen, hvor du var med og delte drikkevarer med en masse af dine venner og generelt havde meget tæt omgang med mange mennesker.

Du har således været i kontakt med mange mennesker på en måde, hvor sygdommen kan overføres. Er du blevet syg?

Er man blevet smittet med koppevirus, kan en vaccination inden for 2-3 dage modvirke udbrud af koppe-virus, så det er derfor nødvendigt med en metode, der hurtigt kan undersøge for koppevirus.

Da der kan være bivirkninger ved vaccinationen, er det dog vigtigt, at man ikke giver den til personer, som ikke er smittede.

Indholdsfortegnelse
A. Indledning
B. Forsøgets udførsel
- Materialer pr. gruppe (4-mandsgrupper)
- Før ELISA-testen:

ELISA-testen udføres:
- Mærkning af brøndene
- Antigenerne bindes til brøndene
- Ikke bundne antigener vaskes væk
- Primært antistof tilsættes
- Overskydende antistof vaskes væk
- Sekundært antistof tilsættes
- Overskydende antistof vaskes væk

Det sekundære antistof er bundet til et enzym – peroxidase, som kemisk er i stand til at ændre enzymsubstratet fra farveløs til blå. Skriv ned i hvilke brønde, I forventer en farvereaktion.

- Observation af resultater
- Bearbejdning af resultaterne:

C. Afrapportering
- Indledning og formål:
- Hypotese:
- Fremgangsmåde:
- Resultater:
- Diskussion:
- Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Blandt de gule rør, som skal simulere fx blod eller spyt fra jer, findes der ét, der indeholder smitten – dvs. antigenet for sygdommen. De andre rør er fra starten ”raske”.

Det første I gør, er at blande jeres ”kropsvæsker” – først med én person, og derefter med en ny. Denne del simulerer, at I kommer i kontakt med en smittet person og muligvis bliver smittet med antigenet.

Når I har blandet jeres kropsvæsker, analyseres disse ved hjælp af ELISA for indhold af antigener. Afhængig af mængden af antigener vil farvereaktionen blive mere eller mindre blå. Er der ikke antigener til stede, fremkommer der ikke nogen farvereaktion.

---

1. Mærk hvert af de gule rør med jeres initialer eller noter jer rørenes numre. Der er et rør pr. medlem af gruppen. Rørene indeholder ”kropsvæske” fra hver af jer, og det er disse ”kropsvæsker”, der nu skal blandes tilfældigt i klassen.

2. Hver elev i gruppen mærker derefter en klar plastikpipette med sine initialer eller nummer. Denne pipette skal bruges til at foretage blandingerne med

3. Find en anden elev i klassen, som du kan blande ”kropsvæske” med. Overfør med pipetten den enes kropsvæske til den andens rør. Sørg for at blande godt.

Derefter tager den ene elev halvdelen tilbage (halvdelen er ca. 750µL). Noter hvem du delte ”kropsvæske” med i første omgang.