Indledning
Min undren startede med en tur til København med min familie, hvor jeg overhører et ældre ægtepar, som har en igangværende samtale om det flotte kongehus vi stod, totalt beundret foran:
”dette er godt nok noget af det smukkeste og fantastiske der er i Danmark” Sådan lød det fra den ene turist, hvorefter der kommer en hurtig bemærkning fra manden ”
Selve slottet er nu meget pænt, men prøv bare at forestille dig den guldske man er født med i røven.
De behøver ikke arbejde 1 dag i deres liv og alligevel er de så privilegerede, derudover har de også en del magt. hvad er meningen med et monarki i et progressivt samfund.” Ja det er åbenbart de tanker danskerne har om kongehuset.
Men det er jo ikke helt usandt, kongehusene er meget flotte, som fortæller en historie om hvor vi er kommet fra, dog samtidig har vi blindt valgt at have et monarki i et land hvor vi ikke prædiker andet end folkestyre.
Jeg lagde egentligt kun mærke til deres samtale, da jeg lige havde læst Magnus Von Dreiagars debatindlæg ”Det er et yndigt kongehus” i BT.
Nogle gange tænker vi sikkert ikke om hvor meget hævet kongehuset er over den almindelige borger, om kongehuset stadig er super interessent når Dronningen Magrethe dør, eller den kulturarv kongehusene har medført.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Klokken slår 18:00 og sekundet Hendes Majestæt kom i billedet, blev der bum stille. Hele familien sad, med et lille tilt på hovedet, klistret til skærmen, hvorefter der blev nikket efter hver eneste pointe.
Jeg synes det er sindssygt fantastisk og generelt helt forbløffende hvordan vi kan begå os i vidt forskellige miljøer, have helt forskellige arv, men trods polariseringen i vores befolkning, stadig samles for at høre Hendes Majestæts nytårstale.
Oprigtigt tror jeg, at den eneste grund til at dette kan lade sig gøre, er fordi vi alle ser kongehuset som en form for rollemodel.
Skriv et svar