• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 3830

Indledning
I denne opgave vil jeg fokusere på digtsamlingen "Konfrontation" af Klaus Rifbjerg. Udgivet i 1960, markerede samlingen en betydningsfuld begivenhed inden for lyrikken.

Rifbjerg skrev i en ny og provokerende stil, hvilket førte til opståelsen af en helt ny bevægelse inden for poesien kaldet konfrontationsdigtning.

I samlingen behandler Rifbjerg den tiltagende følelse af fremmedgørelse, der prægede slutningen af 1950'erne og 1960'erne, samtidig med at han næres af en dybt følt fascination af den nye teknologi.

Fortællestilen i digtene er svimlende, skiftende og indsigtsfuld. Det er netop derfor, værket er interessant at undersøge.

Jeg vil begynde med at give en kort indføring i efterkrigstiden omkring 1960'erne, hvor Rifbjerg skrev digtene, og derefter give en kort beskrivelse af forfatteren selv.

Herefter vil jeg analysere tre af digtene fra samlingen: "Livet i badeværelset," "Terminologi" og "Postludium". Jeg vil undersøge Rifbjergs skrivestil, hans holdning til virkeligheden i efterkrigstiden og tolke indholdet i digtene. Til sidst vil jeg konkludere.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Danmark I Efterkrigstiden
Klaus Rifbjerg
Konfrontation
Livet I Badeværelset: Analyse
Terminologi: Analyse
Postludium: Analyse
- Del 1
- Del 2
- Del 3

Konklusion
Litteraturliste
Bilag 1
Bilag 2

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I KR's digte er vi ikke forhåndsorienterede. Vi ved ikke, hvad vi kan forvente - bortset fra konfrontationen og overraskelsen, naturligvis.

Vi er klar over, at vi befinder os på et badeværelse, men vi ser ikke straks, at vi ser dette badeværelse gennem sæben. Det er umuligt at forudsige, hvor digtet bevæger sig hen, og tempoet er omskifteligt.

I første strofe bliver vi præsenteret for synsvinklen og får et billede af badeværelset - forniklede rør, hvide, hospitalagtige fliser, bruserens øje, hvorfra den milde forårsregn trods alt falder.

Her refereres selvfølgelig til brusevandet. Når KR siger, at "den milde forårsregn trods alt falder", indfinder der sig en smule optimisme i det ellers sterile og upersonlige landskab. Tonen er iagttagende.

Anden strofe består af to enkle linjer: Jeg vil bruges,/bliver brugt, og også tredje strofe er kort og fortæller om sæben og nogle situationer, der ofte opstår, samt sæbens "følelser".

Fjerde strofe uddyber, hvordan sæben bliver brugt. Vi møder sæben i en rus af kærlighed og ømhed, som ved første forelskelse.

MEN - kærlighed er som bekendt ikke nem og ligetil. I femte strofe advarer sæben os: "Jeg er ikke til fastholdere...

Fang mig, og jeg forsvinder i vandet, smutter væk, flygter som en fisk... Jeg vil ikke tages." Selv forholdet til sæben er i 60'erne blevet kompliceret, spændingsfyldt og uforudsigeligt.

Den sidste strofe kulminerer i et brag med en fiktiv dødsfaldsscene: "Og mærk mig det sidste sekund, før du som en brølende bue slynges bagover mod den tørre lyd, der fremkommer, når kraniet rammer kantens kant."