Indholdsfortegnelse
Komparativ Litterær Analyse - Selvsufficiens
H.c. Andersen, H. Pontoppidan Og H.c. Branner
Den Lykkelige Familie
ØRneflugt
De Blaa Undulater
Sammenligning
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi har valgt at bruge konceptet selvforsyning som grundlag for en sammenlignende analyse af de tre eventyr.
Selvforsyning, hvilket betyder evnen til "at have nok i sig selv" og være uafhængig af andre, synes at være et oplagt og gennemgående tema i alle tre tekster, da der er stor fokus på hovedpersonernes forhold til de andre karakterer, der optræder i historierne.
Den Lykkelige Familie
Valget af snegle som hovedpersoner i eventyret er sandsynligvis ikke tilfældigt. Sneglene ser verden fra neden og repræsenterer på visse måder samfundets laveste niveau.
Alligevel virker det som om, at historiens hovedpersoner har en tilfredsstillende tilværelse i sig selv. I hvert fald lyder det sådan, når den mandlige snegl siger: "...man kan da rigtig nok se, at vi er Herskabet i Verden!
Vi har hus fra Fødselen og Skræppeskoven er sået for vor skyld -! ...". Denne selvtilstrækkelighed kan meget vel afspejle en selvopfattelse, der også findes blandt samfundets lavere klasser.
Selv den fattigste arbejderfamilie må finde noget endnu lavere, noget mere ydmygt, for at kunne acceptere deres egen tilværelse. Sneglene tror tilsyneladende oprigtigt, at de er verdenseliten, men gør de det i virkeligheden?
Eller er selvtilstrækkeligheden blot et tegn på sneglenes frygt for omverdenen og en mangel på selvaccept?
Ørneflugt
I Pontoppidans "Ørneflugt" er repræsentationen af selvforsyning markant anderledes end i "Den Lykkelige Familie", for i modsætning til sneglene er ørnen Klavs i høj grad afhængig af sine menneskelige medspillere.
Klavs' selvopfattelse er næsten ikke-eksisterende, og som en antropomorf figur er han meget repræsentativ for samfundets lavere klasser.
Ligesom Klavs bliver undertrykt af myndighederne ved at få stækket sine vinger, bliver de lavere klasser undertrykt af kapitalisterne; arbejdsgiverne og fabriksejerne.
Men ligesom menneskene har Klavs stadig instinktet for frihed i sig. Når Klavs opnår friheden til at flyve på grund af menneskenes glemsomhed, kommer hans instinkt voldsomt frem, og han flyver ud over de åbne vidder i en vild jagt på en hunørn.
Men ligesom den frihedsdrift, der ligger latent i Klavs, flygter hunørnen, og han er tvunget til at erkende de brutale realiteter, der findes i naturen, og som også findes i samfundet.
I overensstemmelse med Pontoppidans erklærede overbevisning er Klavs' opvækstmiljø så præget af hans personlighedsstruktur, at han ikke længere er en autonom person. Han har opbygget et uudsletteligt afhængighedsforhold til sine menneskelige beskyttere.