Indledning
Kærlighed kan være svært. Kærlighed og den ulykkelighed den kan bringe, forsøger Lone Hørsted at behandle i hendes novelle ”Kommoden”, der blev udgivet i år 2017, som en del af hendes novellesamling ”En ordentlig mundfuld”.
Hun skriver en realistisk historie, som mange især kvinder, kan genkende fra deres liv. I novellen bliver vi ført igennem teksten fra den kvindelige hovedpersons synsvinkel
hvor hun fantaserer om et forhold til en mand, der kommer og leverer en kommode ved hendes lejlighed.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der bliver hovedsageligt brugt medsyn i teksten, men også bagsyn. Et eksempel på medsyn kan ses ved citatet: ”Det var nu han burde spørge hvad hun ønskede sig.
Nu han burde opfylde hendes ønsker, hun stirrede hen over bordet på Nick.” ( s.6 l.192-194) Her er det tydeligt at der bliver fortalt om en beginvenhed samtidig med den sker.
Altså man hører hvad der går i gennem hendes hoved af tanker, imens hun har en samtale kørende med Nick. Et eksempel på bagsyn ser vi ved kvindens flashback
hvor hun springer tilbage i tiden, til da hun mødte Nick i butikken. Her er der tale om bagsyn, da der fortælles om begivenheden efter den er sket.
Teksten er skrevet i lavt fortælletempo. Fortælletiden passer forholdsvis godt sammen med den fortalte tid, da der bliver brugt rigtig meget direkte tale i teksten, og hele teksten stort set er bygget op på en samtale.
Den kvindelige hovedperson virker som en presset enemor, der har det svært psykisk, og måske er ude i et alkoholmisbrug: ”Jeg havde en veninde på besøg i går, sagde hun og stillede vodkaflasken ned under vasken” (s.24 l.87-88).
Man kunne forestille sig at hun i dette citat, lyver omkring denne her vodkaflaske, for ikke at skræmme Nick væk
og at hun i virkeligheden slet ikke har haft en veninde på besøg, men derimod har siddet alene hjemme i stuen, og drukket sig fuld fordi hun har det skidt.
For at underbygge påstanden om at hun har det svært, er der flere citater i teksten der hentyder til dette: ”Hun var lettet på George Michaels vegne.
Og Leonard Cohens og David Bowies vegne fordi de ikke længere skulle stå op til en sten i maven, urealistiske forventninger…” (s.24, l.147-151).
Skriv et svar