Indledning
Novellen ”Køreplaner” er skrevet af Helle Helle, og som er udgivet i 1996, i novellesamlingen ”Rester”. Køreplaner handler om en kvinde, som er til fest.
Hun bliver betragtet af en mand, som har holdt øje med hende hele aftenen. De tager en tur op i klitterne, hvor de så efterfølgende har sex.
Manden fortryder i højt grad, at de har haft sex, men kvinden virker ikke påvirket af, hvad der lige er sket.
Manden som begynder at blive voldsomt frustreret, er bange for, at hans kone opdager det, og derfor spørger han kvinden, om hun ikke vil tage hjem.
Selvom at hun siger til ham, at hun ikke vil hjem og vil feste videre, vil manden have, at hun skal hjem. Hun påpeger endda, at det sidste tog er kørt.
Men manden er så rædselsslagen for, at hans kone får mistanke om affæren, at han slet ikke tør at blive set sammen med kvinden, og dermed skal have sendt hende hjem.
Kvinden får fat i sine ting, inklusiv en flaske hvidvin. Hun møder endda hans kone på vejen, tager en håndfuld chips fra hendes skål, og efterlader festen igen.
Manden kører hende straks hen mod stationen, men på vejen møder de et ”bump”. De kører halvvejs over en ræv, men den dør dog ikke.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Novellen starter som sagt med et ”in medias res”. Den starter lige på ved festen, og lige pludselig er de på klitterne.
Som læser skal vi selv prøve at finde ud af, hvordan sammenhængen er, fx da de er på stranden og har sex.
Det er ikke just det først man tænker på, men det er en af Helles måder at udtrykke hendes minimalistiske kendetegn på.
Personkarakteristik Kvinden virker meget distanceret fra virkeligheden, og i starten af teksten virker hun også naiv og svag .
Hun lader manden forføre sig, og virker også på den måde unaturligt følelsesmæssigt distanceret, da hun ikke reagerer på det, som man normalt måske ville have gjort.
Derudover synes jeg ligeledes, at det virker som om, at hun lader ham bestemme. Men efterhånden som novellen skrider frem ad, viser hun lidt mere personlighed.
Hun bliver mere selvstændig, og da manden ikke hvad han skal gøre af ræven, og han udviser usikkerhed og angst, træder kvinden frem og siger, at han skal dræbe ræven.
Dog har manden en del dobbeltmoralskhed. Han virker som en perfektionist, fx da han ikke ville have noget at drikke, mens han kørte bil, eller at kvinden ikke måtte ryge i bilen.
Hun måtte heller ikke drikke direkte fra flasken, hvor det virkede som om han blev lidt ude af den.
Men det er ret dobbeltmoralsk, da han jo har ødelagt den perfekthed ved at have sex med hende, og dermed være hans kone utro.
Han virker en del dominerende i starten. Han trækker hende op af sandet, fordi de skulle skynde sig hen til stationen, han skubber hende ind på sædet, han giver hende ordrer, og hun følger dem .
Man kan dog også sige, at det er en slags høflig dominans. Kvinden drikker vinen, som hun lyster, og tænder cigaretter efter sit eget behov, som vi ser til sidst i teksten.
Det kunne måske fortælle os, at hun er selvstændig og ligeglad med ham til sidst. Derudover bliver hun også mere sikker og målrettet til sidst, hvorimod at manden udviser svaghed.
---
Skriftlig aflevering08/08-2014 kan nærmest sige, at de søger hver deres ”køreplan”. De søger hver deres vej, de har helt forskellige ruter, som de har planlagt at tage på deres egen måde og i eget tempo.
Men desværre kommer der engang imellem forsinkelser på vejen, og dem må man tage som de kommer.
Nogle forsinkelser tager længere tid, andre kortere tid. Nogen gange må man også ændre køreplanen, for at komme videre.
De minimalistiske genretræk Helle Helle er fantastisk god til at håndtere minimalismen. Jeg vil vise nogle eksempler på genretrækkene, og herefter dokumentere for dem.
Vi har allerede et minimalistisk genretræk lige i starten, som er et meget godt eksempel på hvordan vi selv skal finde sammenhængen i teksten:
”Han tager min hånd og jeg lader ham gøre det, jeg fryser, sandet er vådt og sætter sig fast i mit hår. ” (L. 17 S. 1, Helle)
Dette er et fantastisk eksempel på, et utydeligt plot, indtænkt læserrespons og overspring i tid. Læseren skal selv finde frem til sammenhængen, og man skal selv vurdere hvor lang tid, de kan have været der.
Derudover sker der det, at hun ryger lige efter, at de har haft sex, som er en kendt kliché. Vi har endnu engang et eksempel, hvor læseren selv skal tænke sig til
hvad der egentligt sker, og selv udfylde de tomme pladser. ”På lang afstand kan jeg se ham i lyset fra taxiens lygter; han sidder på
en træstub med en skovl i hånden, ræven ligger ved siden af. ” (L. 187 S. 6, Helle)
Skriv et svar