Samtaleanalyse af Helle Helles ”Køreplaner”

Indledning
Køreplaner er en novelle skrevet af Helle Helle, som er en del af novellesamlingen “Rester”. I Køreplaner indgår to hovedpersoner, en mand og en kvinde - hvori kvinden er jegfortæller.

Køreplaner strækker sig over en kort periode, nærmere en aften, hvor personerne deltager i et festligt arrangement.

De to personer har ingen relation, dog så har den kvindelige deltager kendskab til manden og hans kone. I Køreplaner inviterer den mandlige person kvinden ud på en gå tur, trods hans forhold til en anden kvinde.

Manden er konstant nervøs over situationen, som de befinder sig i, og han ønsker egentligt, at de skal splitte op igen. På vej tilbage rammer de dog ind i en række udfordringer.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I køreplaner er manden som sagt forholdsvis kommanderende. Han er den primære initiativtager, som både foreslår og forlanger forskellige bedrifter der føre til bestemte handlinger.

Dermed er mandens sproghandlinger præget af de handlingsregulerende sproghandlinger, da han opfordrer og forsøger at regulere kvindens og sine egne handlinger.

Et eksempel er på side 4 linje 16, hvor kvinden finder et fotografiapparat i handskerummet. Da bruger manden performativet ‘forlange’ idet han udtaler “Læg det tilbage.”

Udover mandens meget handlingsregulerende sproghandlinger, da stiller han som sagt også mange spørgsmål som resulterer i, at kvindens sproghandlinger er meget informationsudvekslende.

Vi oplever dog også, at kvindens sproghandlinger bliver handlingsregulerende. Det ses, da de befinder sig ude i skoven, og er kommet til at køre en ræv ned.

Da udtaler kvinden blandt andet “Gør det nu” og senere “Så find en større sten”. Her har manden altså ikke kontrollen, og det udnytter kvinden til selv at være meget bestemmende.

Der opleves mest undertekst i kvindens udtalelser og dermed også indirekte ytringer. I samme tidsrum spørger kvinden “Er du ikke biolog?”

Dette skal dog ikke forstås som et spørgsmål, men fremgår som noget underforstået, og som en indirekte ytring om, at manden burde vide, hvad der er rigtigt at gøre i situationen med ræven.