Indledning
I Danmark har kvinderne været på arbejdsmarkedet siden industrialisering hvor kvinder fik arbejde som passede til det som de gjorde i hjemmet.
I dag er billedet andeledes angående kvinder på arbejdsmarkedet, flere kvinder er i de såkaldte ”mande jobs”. Stadig ses forskellen dog stadig når man kigger dybere ind i valg af jobs/branche for de to køn.
Hvad der angår hjemmet, ser billedet stadig lidt ud som det altid har gjort, med at mange kvinder stadig klare de huslige pligter mens manden tjener penge.
I opgaven vil der blive undersøgt arbejdsfordeling på det danske arbejdsmarked samt det vil der blive diskuteret hvorvidt arbejdsdelingen har negative eller positive konsekvenser på det enkelte individ samt samfundet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det kan udledes fra tabel 5 at 90,36% af mænd arbejder i bygge og anlæg branchen samt det er der i 2017 også 504.804 som besidder denne uddannelse i alders gruppen 30-64 år, denne sammenhæng kan beskrives med hegemonisk maskulinitet, med at mænd vælger et fag som viser styrke.
Samt det anses denne branche også være stærkt horisontal køns arbejdsdelt. I og med at branchen er horisontalt køns arbejdsdelt gør også at færre kvinder laver crossover, derfor kan det også ses at der kun er 9.64% af kvinder som arbejder i bygge og anlæg branchen.
Grunden til at kvinder ikke laver crossover kan være at de vil blive nedsat samt heller ikke føle sig lige så tilpas som i et kvinde fag.
Ud fra tabel 4 kan vi sige at i Danmark hævdes den formelle lighed da der ikke et fag som hverken kvinder eller mænd nægtes adgang til.
Mænd og kvinder er meget ens på de uddannelser de tager hvilket kan udledes fra tabel 4, men når der kigges på tabel 5, dannes et andet billede.
For selvom der er stor lighed i valget af uddannelser, er der stor ulighed i de fag der vælges. Selvom 416.167 kvinder har en erhvervsuddannelse, er det 90,36% af mænd som arbejder i bygge og anlæg branchen, og 71,34% som arbejder i industri branchen, hvilket fortæller lidt om den ulighed der er i de forskellige brancher. 327.075 af kvinder vælger også den mellemlange uddannelse, som oftest betyder at de ender i den offentlige administration her det ihvertfald 71.41% vælger at arbejde.
Motivet for at gå disse veje kan forklares med uformelle barrierer som gør at man vælger efter hvilket køn man har.
Vi kan udlede for de fremviste tal, at kvinder og mænd vælger efter kønsnormerne, altså mænd tager job som passer til den hegemoniske maskulinitet og kvinder tager de jobs og uddannelser som har med omsorg at gøre.
Vi kan altså konkludere fra bilag 1 at kønsnormer stadig er en stor faktor i hjemmet, hvor kvinder passer børn, tager sig af omsorgen og de huslige pligter samtidig med at mændene passer deres job og ikke bidrager i lige så stor grad som kvinden gør i hjemmet.
Trine Askholm beskriver det også i sit citat at kønsnormerne blev tydelige under den først nedlukning.
Når man kigger ud på arbejdsmarkedet, kan det udledes det stadig er præget af vertikal arbejdsdeling, i og med at mændene sider på leder positionerne og kvinder ikke gør i lige så stor grad.
Man kan derfor også sige at chanceligheden ikke gøres op. Grundet at mænd og kvinder er stort set lige på samtlige uddannelser, dog anses kvinder stadig ikke som ledere grundet den vertikale arbejdsdeling.
Typisk er det også at kvinderne tager jobs i det offentlige og mændene i den private sektor, som altså viser arbejdsmarkedet også er præget af horisontal arbejdsdeling som også medfører mindre chance for crossover.
Denne opdeling kan spores helt tilbage til 1800-tallet og industrialisering hvor der begyndte at komme kvinder på arbejdsmarkedet.
Her valgte kvinder typisk de jobs som passede til de lavede derhjemme, det ville være jobs som f.eks. omsorg, sekretær osv. Altså hjemmet og arbejdsmarkedet er stadig præget af det traditionelle samfund.
Skriv et svar