Kødet | Analyse | Jesper Wung-Sung

Indledning
“Vrede”. Alene ordet fremkalder en stærk følelse i os alle, når blot vi siger ordet højt. Allerede i den tidlige katolicisme var vrede et begreb, der optog den daværende samtid.

Vrede var en af de syv dødssynder, og en del af det verdslige menneskes skadelige laster, som betød, at mennesket vendte sig bort fra gud. I dag anskuer vi vrede som en stærk sindsbevægelse som følge af krænkelse, forurettelse, ondskab eller lignende.

Den kraftfulde sindsbevægelse kan føre til voldelige handlinger fra det enkelte menneske og som både fiktive og faglitterære værker afdækker.

Et eksempel er novellen “Kødet” fra 2007, skrevet af Jesper Wung-Sung, som implicit beskriver en indebrændt mands frustration over samfundsudviklingen, der gradvist er med til at afvikle betydningen af hans erhverv som slagter.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hans syn på omverden/samfundet og hans menneskesyn er således præget af afmagt, frustration, desillusion og misundelse.

Ordets magt mestrer han ikke. Han er nødt til at bruge handlinger han mestrer, verbale udbrud og vold, for at retfærdiggøre sig selv.

Dette ses i eksemplet, hvor han piner “rotten”, som har været med til at vandalisere hans slagterbutik.

Til at beskrive hovedaktørens følelser, der gemmer sig bag linjerne, benytter forfatteren sig af værktøjet sarkasme og ironi:

“har kornet ikke et liv! Er ikke også kornet et individ” (s.1, l.1) … “Har ikke også luften et liv? Er ikke også den et selvstændigt individ med rettigheder, luft-rettigheder?”(s.1, ll.7-8).

Han besjæler og tillægger med en meget ironisk tone herved kornplanter og luft følelser og værdi såvel som vegetar tillægger dyrene.

Han tilkendegiver herved et antropocentrisk natursyn, hvor mennesket er det eneste etiske subjekt, man skal handle etisk over for.

Endvidere vokser de tankebaner, hvor han individualiserer døde fysiske ting, sig til en snebold, der ruller sig større og større jo flere tankemønstre, han gennemgår i sit hoved.

Snebolden eller tankemylderet fungerer her som en selvforstærkende mekanisme, der netop illustrerer hans store frustration, der lader til ingen ende har.

Det bliver også sprogligt demonstreret ved den levende “ring”-beskrivelse af hovedkarakterens behandling af kødet (s.1, ll.13-16).