Indledning
Ingen tid er en novelle, skrevet af Jesper Wung Sung i 2011. Det er en novelle som jeg vil mene, handler om en dreng der har store psykiske problemer, både med sig selv og med skolen. Ingen tid er en novelle, som indgår i et af Jespers større skriverier ’Tretten tynde teenagere’.
Temaet igennem ’tretten tynde teenagere’ er meget, hvordan de unge har det, hvordan man prøver at passe ind, og hvordan man kan føle sig totalt manglende af mentalt overskud.
Ud fra dette mener jeg, at ’ingen tid’ passer godt ind i denne samling, eftersom det er noget der snildt kunne ske i den travle hverdag i dag, altså det er en realistisknovelle.
Fortællingen vil jeg som sagt mene er en novelle, dette bygger jeg ud fra, at der for det første ikke forekommer mange personer i teksten. Hovedpersonen bliver ikke som sådan beskrevet, man hører kun hans navn, fordi man følger hans stemme i hovedet.
Denne ukendskab til hovedpersonen er som regel meget typisk i noveller. ’ingen tid’ er en fortælling, som jeg vil mene kun strækker sig over forholdsvis en-to dage – s. 124 linje 1-2 ”At der røg endnu en dag.
På gymnasiet”. Jeg synes det er svært at tyde om det er en eller to dage, men på den måde han siger endnu en dag, vil jeg mene at den strækker sig over 2 dage en hel dag, og en morgen.
Novellen slutter meget brat, den slutter med et udråbstegn, hvilket ikke er normalt. Dog er det oftest set, at noveller har en åben slutning, samt er det ikke noget nyt at Jesper slutter sine fortællinger med en brat slutning.
Indholdsfortegnelse
Præsentation
Miljø
Personer
Fortællersynsvinkel/fortællerteknik
Komposition
Sproget
Tema
Perspektivering og tolkning
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg vil mene, at Jesper har valgt at skive sin novelle i en skjult personbundet fortæller. Dette mener jeg, eftersom at man i en personbundet fortæller kun følger den her ene person indefra, altså følger hans tanker, hvilket gør det begrænset, da der kun er adgang til Morgans tanker.
Dog fornemmer en personbundet fortæller også det der sker omkring den givende person. Det er det her jeg mener der sker i novellen ”ingen tid”. Jeg tror Jesper har valgt at bruge denne form for fortællersynsvinkel, for at vi lægger vægt på kun Morgan, og hvordan han har det.
Det kan dog godt gøre en novelle forvirrende med en sådan vinkel, men jeg tror, at det er det Jesper gerne vil opnå, Jeg vil mene han gør dette, for at vi som læsere selv sætter spørgsmål ved hans tekst.
Jeg synes selv det er fangende og nyt, jeg har ikke selv før set denne form for fortællersynsvinkel, men jeg synes den er spændende.
Igennem teksten forekommer ingen dialoger, den eneste form for dialog, er den monolog der forekommer i hans hoved/tanker.
Samtidig vil jeg mene, at teksten fortælles med medsyn, dette bruges til at fortælle noget, mens det foregår.
Imens man får en følelse af, at fortælleren stadig er til stede. Det mener jeg helt bestemt, at man får en fornemmelse af i denne novelle.
Komposition:
Novellen starter i in media res. Man får hurtigt dannet sig et overblik over en dreng der har det helt underligt.
Man bliver samt kastet direkte ind i handlingen og bliver hurtigt præsenteret for et af dilemmaerne. Historien har en kronologisk sammenhæng.
Historien bliver fortalt i den rækkefølge den foregår. Jeg tror han har valgt at benytte sig af dette, eftersom teksten er en meget forvirrende del af novellen, så for ikke at gøre den mere kompliceret benytter han sig af dette.
Den indeholder samt også flash back – s. 120 linje 20-25. Han beskriver i dette flash back, hvor umage han har gjort med den opgave, han skal lave sammen med ’hende’.
Han forklarer hvordan han har fulgt opgaven nøje og præcist, alligevel ender han med kolde fødder og brænder hende af.
Dette flash back mener jeg, giver os et andet syn på hovedpersonen, man får et syn af dreng, der virkelig prøver at kæmpe sig igennem, men knækker desværre under.
Skriv et svar