Indholdsfortegnelse
1. Hvilken fortællerstemme (fortællertype) er der i bogen? Hvad betyder dette greb for fortællingen?
2. Overtro/ritualer – hvordan kommer de til udtryk?
3. Coming of age. Jeppes udvikling. Kom med eksempler.
4. Hvilken betydning har sangen Bird on a Wire?
5. Barn/voksne – hvordan er deres relationer? Fortæl om Sørens ”2-livshistorie”.
6. Jack og Jeppes venskab. Deres historie, deres venskabs udvikling. Beskriv.
7. Analysér (objektivt og tekstnært) følgende personer: Jeppe, Cecilie, Jack og Smælle.
- Jeppe:
- Jack:
- Smælle:
8. Sæt bogen ind i Berettermodellen (inddel i sider og beskriv handlingen kort). Giv hver del af Berettermodellen en overskrift - du skal kunne argumentere for dine valg.
- Før æblet faldt ned:
- Stor basketspiller, lille fugl:
- Fremtiden og Nutiden:
- Man ved aldrig, hvad man kan forvente/Livet afgøres i et splitsekund.
- Livet fortsætter:
9. Beskriv mindst fire af de forskellige miljøer Jacks miljø:
1. Geografiske forhold:
- Basketmiljøet:
- Gymnasiemiljøet/vennemiljøet:
- Jeppes hjem:
10. Bogen er delt ind i tre afsnit, der er forsynet med et tal og en linje. Hvordan kan disse tre (fire) sider fortolkes?
11. Hvad er godt og hvad er mindre godt ved romanen – argumentér og vær tekstnær
- Arbejde med filmen (i grupper):
- Efter filmen:
- Hvordan er bogen på én gang klassisk og moderne?
- Hvordan vil I karakterisere filmen?
- Sammenligning af roman og film:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1. Hvilken fortællerstemme (fortællertype) er der i bogen? Hvad betyder dette greb for fortællingen?
Fortælleren er en jeg fortæller, og det betyder at fortællingen virker meget personlig. Vi ser altså verdenen gennem fortællerens synspunkt, ikke andres.
Man lærer hans synspunkter at kende, og forholder os derfor til de andre karakterer i bogen, som han forholder sig til dem.
2. Overtro/ritualer – hvordan kommer de til udtryk?
Vi ser ting som overtro og ritualer både gennem Jeppes baksketballtræning og gennem Cecilies håndtering af hendes uundgåelige død.
Jeppe bruger meget af sin tid på basketball, og han har flere gange brugt den til at dulme sine smerter ift. sociale problemer eller situationer der bare skulle overstås.
Han spillede basket, da hans forældre skulle skilles og dulmede på den måde dette problem indtil, det ikke længere var aktuelt. Dette gjorde han også, dengang hans fars firma gik nedenom og hjem, og da hans far fik en blodprop.
Hans naturlige instinkt, da Cecilie bliver syg, er derfor at han gennem basketball, med hende på sidelinjen, kan dulme både hans sorg og hendes smerte, og måske endda helbrede hende på denne måde.
Han tror, at hvis han får bolden i målet 100 gange efter hinanden, at Cecilie vil være rask. Dette er overtro. Eks. side 112, hvor han med basket scores vægter hendes overlevelse.
Cecilie benytter sig også af overtro mht. at dulme de smerter, kræften hun døjer med giver hende. Hendes selvopfundne figur Nono, der er hendes sidste kriger, der kæmper hendes kamp indeni hende med de onde modstandere, som er kræften. Nono er hendes måde at fortolke sin kræft, så den ikke bliver for “virkelig”.
Andre ritualer kunne være deres klipning af tallene på målebåndet, der symboliserer de dage hun har tilbage før hendes udskrivelse.
En anden overtro kunne være den der omhandlede hans kasket, der kun måtte blive båret af ham selv. Hatten symboliserer lykke og held for ham, men som Cecilies far også snakker om, lider hatten sin første “død”, da hans ven ved et uheld tager den på, og dør for alvor, da Cecilie ifører sig den på Gran Canaria.
På side 121, indser Jeppe, at Cecilie nok vil dø, og ved at sige det, tror han, at han har brudt den ed, der vil beskytte hende mod døden. Altså tabuet. Ved at bryde tabuet om døden, tror han automatisk, at Cecilie vil dø af kræften.
3. Coming of age. Jeppes udvikling. Kom med eksempler.
Jeppe bliver voksen med Cecilies sygdom. Cecilies sygdom vokser og vokser, Jeppes indre udfoldes og udforskes mere og mere, og da Cecilie dør, dør Jeppes barndom og uvidende ungdom også.
Jeg vil sige at da Jeppe, midt på side 39, udbryder: “1.. 2.. 3 NU!” og derefter bliver introduceret til Cecilie på næste side markerer begyndelsen på enden hans “barndom” eller uvidende ungdom.
Det er en ting han gør uden videre, han springer bare ud i det, uden at vide, hvad det egentligt er han springer ud i.
Han gør sig derimod en masse tanker omkring at springe ud i ting, da han på side 183, sidste side, igen med den samme ven som første gang, udbryder: “1.. 2.. 3.. NU!”, han ved her, hvad livet kan byde på.
Det er meget større beslutninger, der skal tages på den sidste side, hvilket også viser, at de ikke længere er “børn”. Første gang “1.. 2.. 3..
NU!” siges, bliver der snakket om, hvem af de to personer, der står for at betale nogle øl. Mens at drengene på sidste side slår om, hvor de skal køre hen i deres spontane bilrejse.
Man kan også se på Jeppe at han litterært er vokset, da han går fra at være en 195 cm høj dreng, til at være en 196 cm høj mand. På side 7. nævner han, at han VAR 195 cm høj.
Han går også fra at være uengageret i skolen (side 27), håbefuld for fremtiden mht. hans basketball, uden at vide, hvad den vil bringe ham og mere fokuseret på sig selv, sine ritualer og basket scores, til at tvivle på fremtiden, ville holde fast i nutiden, men stadigvæk have ønsket om en bedre fremtid for Cecilie, til slet ikke at bekymre sig om fremtiden, leve i NUet og springe ud i situationer, der kommer.
Hele Cecilies sygdom modner ham som person, og lærer ham, hvor vigtigt det er, at leve det liv man har, nyde det og springe ud i det med åbne arme og åbent sind.
---
Jeppe og Jacks forhold virker i begyndelsen af historien meget stærkt, de tog begge et sabbatår, hvor de arbejde, var mest sammen med hinanden, drak sammen og hyggede sig sammen.
Jack var lidt mere eventyrlysten end Jeppe, og Jeppe snakker derfor med ham om Cecilie, da han falder for hende.
Da Cecilie bliver syg stopper de med at være så meget sammen, da Jeppe skal værne om Cecilie. Han glemmer lidt Jack og vigtigheden i deres venskab, og den BALANCE som Jeppe faktisk skaber for Jack, på samme måde som Cecilie skaber den for Jeppe.
Jack begynder i fitness, fordi han ikke har andet at lave og bliver uden yang ledt ud i problemer med dem, han bliver venner med.
Da Cecilie er død er Jeppe fortvivlet, men hendes død får ham til at indse, hvor vigtigt det er at elske mennesker, når de er her, og får derfor Jack til at kontakte sin mor, efter hans samtale med hende.
Da Jack også får øjnene op for dette i livet, begiver de sig sammen ud på det eventyr, de tidligere havde snakket om.
Deres venskab er et hjemme, ude, hjemme venskab, da de efter adskillelse og dannelse finder hinanden igen og får endnu mere ud af deres venskab.
Skriv et svar