Indledning
“Vrede”. Alene ordet fremkalder en stærk følelse i os alle, når blot vi siger ordet højt. Allerede i den tidlige katolicisme var vrede et begreb, der optog den daværende samtid.
Vrede var en af de syv dødssynder, og en del af det verdslige menneskes skadelige laster, som betød, at mennesket vendte sig bort fra gud. I dag anskuer vi vrede som en stærk sindsbevægelse som følge af krænkelse, forurettelse, ondskab eller lignende.
Den kraftfulde sindsbevægelse kan føre til voldelige handlinger fra det enkelte menneske og som både fiktive og faglitterære værker afdækker.
Et eksempel er novellen “Kødet” fra 2007, skrevet af Jesper Wung-Sung, som implicit beskriver en indebrændt mands frustration over samfundsudviklingen, der gradvist er med til at afvikle betydningen af hans erhverv som slagter.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kompositionsmæssigt følger novellen nogenlunde berettermodellen, som er bygget på hovedpersonens udvikling gennem historien.
Novellen starter in media res, hvor et forholdsvis langt anslag og præsentation beskriver slagterens ophobede arrigskab (s.1, l.1 - s.2, l.49).
Dernæst kommer der en uddybning af konflikten, hvor han overnatter i sin slagterforretning, fordi han vil tage sagen med de “kødløse” aktivister i egen hånd (s.2, ll.50-68).
Point of no return bliver repræsenteret, da han fanger en af “rotterne”, og slæber ham ind i hans slagteri (s.2, ll.68-75.). Efterfølgende indtræffer konfliktoptrapningen, hvor hovedpersonens vrede tager over og vender til vold (s.2,76 - s.3, l.113).
Han begynder at mishandle drengen som et stykke kød. Til sidst, sker der et plot twist (s.3, l.120) ved novellens klimaks (s.3, ll.114-119), da han opdager, at fangen er en pige fremfor en dreng.
Det bliver det største vendepunktet. Fra at være rasende og ondskabsfuld vender han på en tallerken, og bliver revet ud af sit mønster og den tankerække, der buldrer i hans hoved.
Vreden erstattes af omsorg. Man kan tolke hovedpersonens ageren således, at karakteren har fortrængt, at aktivisten er et menneske.
Han bedrager sig selv til at tro, at pigen er et slagtedyr, hvilket legitimerer hans behandling af hende som et dyr.
For gennem selvbedrag, bliver uvidenheden en lyksalighed for hovedkarakteren. Efter hans vrangforestilling bliver brudt af at se, det er en pige, sker udtoningen af historien.
Skriv et svar