Opgavebeskrivelse
Redegør for baggrunden for velfærdsstaten i Danmark.
Giv en analyse og fortolkning af selvvalgt materiale, der omhandler velfærd og / eller hvordan man tager sig af de dårligst stillede i Danmark.
Diskutér og vurdér ud fra dit materiale velfærdsstatens indflydelse på samfundet og betydning for de dårligst stillede i Danmark.
Indledning
I midten af 1800-tallet havde borgerne en klar opfattelses af statens rolle, hvor staten havde til opgave at skulle opfylde fundamentale, sociale vilkår.
Staten nu om dage er fortsat en vigtig brik i det danske samfund og har en stor effekt på danskernes liv. Statens ansvarsområder og rolle har dog udviklet sig gennem tiden
og den danske velfærdsmodel er på mange måder enestående og særlig.1 Men hvordan og hvorfor har den udformet sig, som den har? Hvordan tog det fart?
I 1849 blev den første grundlov underskrevet af Frederik d. 7., hvor den danske styreform blev ændret fra enevælde til demokrati, og der blev inddraget den såkaldte fattighjælp i det nye samfund.
Fattighjælpen blev også grundlovssikret, så alle samfundets borgere fik en chance for at opfylde deres krav. Som tidligere antydet vil denne opgave indeholde analyse af nogle værker fra 1849-1899
blandt andet maleriet “Udslidt til døde” malet af H.A. Brendekilde i 1889, og novellen, “Knokkelmanden”, der er en novelle fra Henrik Pontoppidans novellesamling, “fra Hytterne”
som er skrevet i 1887. Disse værker tegner et ret godt billede af, hvordan hverdagen var for de fattige i den periode. Denne ekstreme uligevægt var et tegn på et svagt, ikke eksisterende velfærdssystem
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Redegørelse:
Fattighjælp.
Indførelsen af den nye fattiglov.
Analyse:
Analyse af “knokkelmanden”, Henrik Pontoppidan, 1887.
Miljøet
Tema og motiv
Analyse af “udslidt til døde”, H.A. Brendekilde, 1889.
Billedanalyse Motiv
Vurdering
Vurdering af kilderne.
Kildekritisk vurdering af H.A. Brendekildes værk, “udslidt til døde” Kildekritisk vurdering af Pontoppidans værk, “knokkelmanden”
Konklusion
Konklusion af problemstilling.
Kildefortegnelse
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen har til opgave at give læseren et indtryk af et samfund med stor forskel på rig og fattig, hvor de fattige bliver undertrykt og udnyttet.
Fortælleformen er en alvidende tredjepersonsfortæller med den observerende fortælleform, da fortælleren fungerer som “fluen på væggen” med et overblik over de begivenheder
Ane og Simon gennemgår. Fortælleren udtrykker sin holdning og kommenterer, hvor modtageren bliver præget af hans positive og negative holdninger til de forskellige personer.
Fremstillingsformen skifter efter præsentationen fra scenisk til panoramisk, hvor fortæller som sagt begynder at kommentere og udtrykke holdninger på personerne og situationerne
hvor fortælletempoet samtidigt skifter fra højt til lavt og dermed fra bagudsyn til medsyn, hvilket går, at efter modtageren har fået overblikket over begivenhederne, så lever modtageren sig ind i dem og begynder at analysere på dem.
Novellen går gennem to lidt atypiske vendepunkter, hvor det første vendepunkt giver læseren et indtryk af, at det ender godt
da de har tjent nok til at tilbagebetale lånet af hele huset og har ovenikøbet lagt et lille indskud ind i banken, hvorefter andet vendepunkt modsiger det første ved
at Ane dør i slutningen. De to vendepunkter, som er antonymet til hinanden, giver modtageren en følelse af sympati og empati for Ane og Simon.
Novellen ender med som en klassisk novelle meget åbent og kan derfor have en provokerende effekt på læseren, da modtageren kan fatte en vis uretfærdighedsfølelse for hovedpersonerne.
Teksten bliver fortalt af en observerende fortælle, så det er ikke selve ophavsmanden, der fortæller. Teksten er ikke så kontroversiel, da situationen bliver sanset og derefter fortalt.
Skriv et svar