Indledning
Denne tekst er en analyse af ”Klaskeport” er et eventyr fra første bind i serien ”søde Sally sukkertop og andre ækle æventyr” som er udgivet af forlaget modtryk i 2000, og bogen er skrevet af skrevet af Rune T.
Kidde. Teksten er som sagt et eventyr hvilket vil sige at vi har at gøre med en litterær fiktionstekst.
Denne analyse vil have fokus på intertekstualitet, humor, personkarakteristik, der vil være en aktantmodel efterfulgt af fortolkning og perspektivering, til slut en konklusion.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Humor består af forskellige koder, teknikker og teorier. Det er sådan noget som inkongruens, som er når der er to forskellige koder som ikke korrelerer, eller hænger sammen og det er der det bliver sjovt.
Det er en ting vi også tydeligt ser i dette eventyr fordi den minder så meget om Askepot, men så tager en masse drejninger i en anden retning.
Det gør der kommer en masse inkongruens, som opstår fordi man konstant har eventyret askepot i tankerne imens vi læser, vi bliver hele tiden overrasket, fordi vi regner med at der sker det samme som i det klassiske eventyr.
Det ses som sagt på den måde de snakker i eventyret hvordan de bliver beskrevet og hvordan de opføre sig.
F.eks. når askepot når hun beskriver sin glæde for sin nye magiske kjole er det med fine ord, hvor vi her i Klaskepot for ord og sætninger som ”av min arm” og ”eddervaks” til at beskrive kjolen her kan vis se et tydeligt eksempel på inkongruens.
Inde for humor er der som sagt også to teorier, som man skal ligge mærke til. Først er der overlegenhedsteori som er når man hæver sig over andre og nedgør personen eller grupper.
Det ser vi mange steder i eventyret f.eks. på billedet på side fire hvor der er en pil der peger ned på en grim dame, for enden af pilen står der Poul Borum i sin drag forklædning.
Her laver de sjov med både drag branchen og med Poul Borum ved at sige han er grim og hentyder også til at drag queens er grimme.
Skriv et svar