Indledning
Musik har været en del af menneskets liv i årtier, og musikken bliver ved med at udvikle sig i takt med den teknologiske udvikling og menneskets udvikling.
Musikken strømmer gennem menneskets krop, og fylder det enkelte individs hjerter. Musikken aktiverer os, rytmen sætter gang i vores krop. Klange, melodier og harmonier fremkalder følelser.
Fælles for størstedelen af dem, som lytter til musik, er enigheden om at musikken giver det enkelte individ en glæde.
Musikken kan vække minder, den kan trøste eller omfavne os med kærligheden når vi føler os alene, og den knytter os sammen med andre mennesker, når vi synger, danser eller lytter i fællesskab.
Som ung er man bekendt med at musik spiller en central rolle i hverdagen, og er lyrikken god, og er stemmen heller ikke så skidt, så er sangen god.
Sangen kan hurtigt blive et kæmpe hit og blive spillet i radioen. Genrer i musik er meget forskelligt og derfor er det svært for radiostationerne, at imødekomme alle menneskers behov, fordi mennesket ikke er til den samme genre.
Er der i virkeligheden nogle sange, som er for ligegyldige med deres tomme melodier, gentagelser og uægte følelser, eller er det blot den udvikling nutidens musik følger?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Rune Toftegaard Selsing er kendt for sine blogindlæg, som typisk indeholder ironi, holdninger og provokationer.
Han udtrykker tydeligt sine meninger, og bruger et meget formelt sprog, som skaber en vis form for magt og autoritet.
Som skribent til klummen, er Rune Toftegaard Selsing afsender af den. Han ønsker at starte en debat, samt provokere læseren.
Da genren er meningsjournalistisk, så er det naturligt at klummen er personlig præget. Klummen er skrevet på baggrund af en helt almindelig køretur, hvor radioen tilfældigvis spillede Lukas Graham.
Den dybere årsag til klummen, er den generelle, efter Rune Selsings mening, ligegyldige retning, som tidens musik er på vej hen ad:
”Det er jo lige præcis derfor, at den er så ligegyldig!” (S. 1, L 56-58”). I og med Rune Selsing skriver denne klumme med formålet at skabe en debat, så bliver målgruppen bredt ud.
Han forsøger at fange læseren som er enig i hans syn på musik og hvordan noget musik er ligegyldigt, men forsøger samtidig, at fange dem som er uenige med hans syn på musikken. Uden uenighed, skabes der næppe en debat.
Det er vigtigt at pointere, at Selsings kronik er skrevet i Jyllands-Posten, hvilket snævre målgruppen ind til Jyllands-Postens læsere. Jyllands-Posten er en af Danmarks største dagblade, og flertallet af tilhængerne ligger på den politiske højre akse.
Skriv et svar