Indledning
Musik fylder alle menneskers hjerter. Nogle er fascineret af den ældre genre country, mens andre elsker en god Justin Bieber popsang.
Fælles for største delen af alle der lytter til musik, er enigheden om at musikken giver dem en glæde, af en eller anden salgs.
Selv trist musik, med sange om kærestesorg eller en mistet livslyst, giver en værdi til lytterne.
Her er der muligvis ikke tale om en glæde, men måske nærmere en følelse, som lytterne kan se sig selv i.
En følelse som de hermed ikke står med alene. Musik er derfor en central del af mange menneskers hverdag, og også i bilen bliver der spillet musik i radioen.
Genrerne i musik er dog mange, og meget forskellige, og her har radiostationerne udfordringer.
Ikke alle er til samme musik, og bestemt ikke alle er til ”ligegyldig pop”, som nogle vil mene at musik artister som Lukas Graham laver.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I og med at Rune Selsing skriver denne klumme, med målet om at starte en debat, bliver målgruppen bredt ud.
Han forsøger både at fange læseren som er enig i hans syn på musik og hvordan noget musik er ligegyldigt, men forsøger samtidig også, at fange dem som er uenige.
Uden uenighed, skabes der nemlig næppe en debat. Klummen er skrevet i Jyllandsposten, hvilket snævre målgruppen ind, til dem som læser jyllandsposten.
Dette er oftest personer med en forholdsvis høj indkomst, som er veluddannede og som er karrierebevidste.
De stemmer tit Venstre og er moderne og individorienterede. Det er dog ikke kun i hvilket medie han skriver klummen i, eller hans ønsker om at starte en debat, som begrænser målgruppen, men også hans sprog.
Han benytter ekstremt mange ”svære”, anderledes og fremmede ord, hvilket både gør klummen mere interessant, men også stiller store krav til læseren, klummen skal forstås.
Han bruger eksempelvis ord som, ”akkompagnerede , applauderer og kitsch ”. Brugen er ord som disse, er med til at gøre at klummen har en høj stil.
Udover et til dels lidt anderledes ordvalg, leger han også med sproget på andre måder. Han bruger flere gange forskellige sproglige billeder, fx i tilfældet her:
”Hvis stemmebånd ormer om kap for at fange lytternes opmærksomhed” . Et andet eksempel er, ”fungerer den som bagtæppe for en ligegyldig hverdag” .
Brugen af sproglige billeder gør både teksten mere attraktiv og spændende at læse, og trækker samtidig også niveauet af den sproglige forståelse i klummen op.
Skriv et svar