Indledning
I det senmoderne samfund bliver vi proppet med rygter om krænkelser, #metoo og pædofili. Et personligt dilemma vi alle bliver stillet i, er om det er etisk korrekt at høre/se/læse kunstners værker, efter de er blevet anklaget for et rygte.
Et rygte der indebærer anklagelser, som kan påvirke kendtes karriere for altid. I dag er vores verden underlagt en krænkelseskultur, hvor det næsten bliver en politisk debat for nogen, når de hører Michael Jackson i radioen.
Siden debatten er kommet i rampelyset, er mange kendte blevet udsat for en shitstorm. Men i stedet for at få medlidenhed med de kendte, så er det måske på tide
at lade være med at helliggøre dem og i stedet se sagen fra ofrenes perspektiv? Eller er det i virkeligheden totalt overdrevet at lade et rygte gå ud over kunsten?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Med udgangspunkt i eksemplet om Michael Jackson både bilag 4a og 4b gøre brug af, så forklarer Patricia Smollerup i artiklen:
4a. Jeg vil stadig danse til Michael Jackson. filmmagasinet Ekko den 21. februar 2019, at: ” Michael Jackson er ikke dømt. Han kom for retten, og efter en lang retssag blev han i 2005 frikendt for alle anklager.
Nu bliver han på ny anklaget i tiåret for sin død” (p. 2 ll. 49-51) Dermed kan man argumentere for, at Michael Jackson er uskyldig, til det modsatte er bevist.
Derfor er vi i dette tilfælde enig med Smollerup udtalelse om: ”Jeg danser videre til Billie Jean …” (p. 2 l. 66). Fordi når det ”bare” er et rygte, kan det ikke være rigtigt, at det man skal være med til at boykotte kunstnere.
Alligevel er det en naiv tankegang af Smollerup, når hendes hovedpointe er, at man bør adskille værket og kunstnere.
Er vores hjerner virkelig i stand til at lade være med at sætte kunstnere sammen med deres værker? Betyder det så, at vi også skal hylde Peter Madsen for hans ubåde og raketter, selvom han sidder i fængsel for en meget alvorlig forbrydelse?
Fordi Madsen vil da sikkert mene, at han også var en kunstner, ligesom Jackson. De fleste vil dog nok være enige i
at det er over grænsen at stå og hylde Peter Madsen for hans form for kunst, selvom man ikke kan komme uden om, at det er imponerende at lave sin egen ubåd.
På samme måde, kan vi ikke komme udenom, at Michael Jackson var en virkelig dygtig kunstner og performer.
Og selvom han er død i dag, så er vores popkultur stadig inspireret af Michael Jackson. Dermed kan det virke provokerende og stødende, når Have udtaler, at:
Skriv et svar