Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der var fare på færde. Allerede fra starten af kunne man fornemme det. Det er en halv time siden det er hændt, og det her er et sandt vendepunkt for trojanerne.

Hektor når frem til Achilleus, og gør det klart, at han denne gang ikke flygter nogle steder, selv hvis det skal betyde, at hans eget liv forlises. Der sker dog det, at inden vi som ser med tror kampen skal i gang, beder Hektor Achilleus om at indgå i en aftale.

Han siger præcist: ”Lad os da sværge en ed ved guderne! De er de bedste vidner og vogtere over hvad mennesker er overens om.

Dit lig skænder jeg ikke hvis Zeus der holder aigiden skænker mig sejren og jeg bliver den der berøver dig livet. Når jeg, Achilles, har taget din rustning af dine skuldre, gir jeg Achaiernes sønner dit lig.

Og du gør det samme.” Så det vi så, var simpelthen Hektors ønske om at ligene skulle behandles værdigt, og at deres ejet folk skulle have lov til at græde ved liget.

Der sker dog det, at Achilleus egentlig bliver bitter. Han gør det udtrykkeligt, at ingen form for ed ville kunne opstå mellem de to. De er ifølge Achilleus først færdige når den ene eller anden falder. Achilleus bliver lige så småt mere og mere bitter.

Han er klar til at tage livet af Hektor. Han vil gøre dette ved hjælp af Athene. Achilleus får sagt sine ord, og idet han havde udtrykt sig, svang han og kastede sin langthenskyggende lanse. Alle omkring følte et hurtigt sus igennem hele kroppen. Hektor havde dog set den. Han nåede at dukke sig.

Hektor svang så sin lanse, men da han ramte Achilleus’ skjold, prellede den af og fløj væk. Vi kunne tydeligt mærke det. Hektor stod i en situation der havde harmet ham.

Han havde ikke længere en lanse. Hektor stod så der og bad så Deifobos om en ny lanse... Deifobos reagerede ikke. Guderne havde forladt Hektor. Han forstod det i sit hjerte og sagde: ”Ak, så var det da guder der selv har kaldt mig døden!... Nu er den sortnede død mig nær og ikke bønhørlig eller undflyelig.” Man kunne fornemme på Hekor, at han anerkendte, at det var det Apollon og Zeus havde besluttet.