Indledning
Der er i de seneste år blevet afsløret mørke sider af kunstneres private liv, som de nok gerne ville have holdt for sig selv.

Det har sat gang i en debat om, hvorvidt kunstneren kan adskilles fra værket. Altså om det overhovedet er moralsk korrekt stadig at lytte til, eller købe af en kunstner, der har begået en form for forbrydelse.

Det udtaler Patricia Smollerup sig om i bilag 4a ”Jeg vil stadig danse til Michael Jackson” udgivet i filmmagasinet d. 21. februar 2019.

Patricia Smollerup udtaler sig i forbindelse med udgivelsen af dokumentaren Leaving Neverland, hvor to mænd fortæller, at de som børn blev seksuelt misbrugt af Michael Jackson.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Michael Bach Henriksen fra bilag 4c er enig med Patricia Smollerup i, at værket og kunstneren bør kunne adskilles.

Som titlen udtrykker det: ”Kunsten er større end livet.” Det burde være muligt at se bort fra en kunstners handlinger, når man betragter dens værker.

For kunsten er ofte bedre og mere værdifuld, end den kunstner, der har skabt den er. Der opstår kun et problem, hvis kunstneren viser sine skyggesider i værket, da værk og kunstner så får en direkte sammenhæng.

Det kan kunstneren gøre ved performativ biografisme, hvor der bruges både fakta og fiktion. Centralt for bilag 4c er det, at vi især ikke bør dømme fortidens kunstnere ud fra nutidens normer og moraler.

”Vi må ikke i en renhedsfikseret og dømmesyg nutid kræve af fortidens kunstnere, at de skal have nøjagtig samme moralske standarder som vi.”

Fortidens kunstnere levede efter andre normer, og at dømme dem ud fra nutidens standarder ville være som at bedømme Ronaldos fodboldevner ud fra dem han besad som 10-årig.

Amalie Have mener, i modsætning til både Patricia Smollerup og Michael Henriksen, at det er moralsk forkert at købe værker eller på nogen måde støtte kunstnere, der har gjort noget ulovligt.

For vi er med til at normalisere det, at begå overgreb, når vi køber værker af de kunstnere. De skal boykottes fuldstændig. Mærke konsekvenserne af deres handlinger, samt deres fans skuffelse.

Det er vigtigt, da især personer med succes, penge indflydelse og opmærksomhed på sig, oftest er dem med mest magt. Og dem med magt kan feje meget væk under tæppet.