Jeg vil stadig danse til Michael Jackson | Analyse | Patricia S.

Indledning
I nutidens Danmark, kan det være svært, ikke at følge med i kendtes privatliv. Mange mennesker har nemlig en tendens til at føle, at man har retten til at vide alt, også hvad der foregår bag facaden, i de offentlige menneskers liv.

I de tilfælde hvor man faktisk kender til hele sandheden, kan de være svært for nogle individer at kunne skelne mellem privatliv og værkerne de har kreeret.

Spørgsmålet er nu bare, hvorvidt det er okay, at lade privatlivet stå i vejen for, hvordan værket opleves, og hvor går rimelighedens grænser, i forhold til stadig at lytte til en kunsters musik, selvom de har gjort noget ud over alle grænser i det private.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Spørgsmålet er nu bare, hvorvidt man kan tillade sig at blande privatliv og kunstner sammen. Der er nogle, som i en utrolig høj grad

lader kunsternes private forhold have en indflydelse på deres oplevelse af musikken, og valget omkring, om de overhovedet vil lytte til musikken.

Hvilket vi bl.a. får et indblik i, i teksten ”Jeg har hørt Michael Jackson for sidste gang”, som er skrevet af Amalie Have til Berlingske.

Her fortæller hun, hvorfor hun synes, at det er helt forkert at lytte til Micheal Jacksons musik, når man kender til de ting, han har gjort.

Hun skriver bl.a.” Jeg ønsker ikke et samfund, hvor overgrebsmænd hyldes. Derfor hører jeg ikke Michael Jackson.” Hvilket jeg er enig i.

Det er lidt at være ligeglad med alle de børn, som har været ude for de forfærdelige hændelser, hvis man fortsat lytter til hans musik.

Det at man lytter til hans musik i sig selv, er ikke forkert, men det budskab man sender, er forkert. Det viser lidt, til fremtidens kunstnere, at de sagtens kan gå ud og blive overgrebsmænd

uden det vil sætte en stopper for deres musikkarriere. Er det virkelig det man vil lærer fremtiden generation, og ikke mindst dem som topper lige nu i musikbranchen?

Som Amalie Have også tydeliggøre i sin tekst, så kan man ikke bare lukke øjnene for sådan nogle overgreb, bare fordi der er tale om en kendt, som hun skriver:

“Bare fordi du arbejder som kunstner, er du hverken hævet over loven, hellig eller fritaget for at tage ansvar for dine handlinger.

Vi lever allerede i et samfund, hvor vi ikke formår at holde civilpersoner, der begår seksualiserede overgreb, ansvarlige.“