Jeg tror | Noter Kronik

Indledning
Tro, viden og eksistens. Tre ord, der hyppigt bliver diskuteret, vendt og drejet; specielt i dannelsen som et ungt menneske. Her er man ved at finde sig selv.

Man er ved at finde sine værdier og finde ud af, hvad man som person tror på - og tro er et vidt begreb. Man kan tro på mange ting. Gud(er), videnskab, ånder.

Det er endeløst, hvad man som individ kan tro på. Dog er det ikke altid hverken nemt eller gnidningsfrit.

Uddrag
Dette kan man for eksempel opleve i kronikken “Ateisterne har et fattigt verdensbillede” skrevet af Lars Sandbeck. Her kan vi læse os frem til, hvordan denne ret skaber konflikter på de digitale medier.

Først og fremmest er titlen bemærkelsesværdig, i og med den forholder sig til ateisterne på en negativ måde. Lars Sandbeck er selv en kristen mand, som er lektor i folkekirkens uddannelses- og videnscenter.

Her bruger han sin ret til at have en holdning og ytre sig, ved at tale ned om ateisternes tro. “Naturalismen er formentlig den mest uromantiske og upoetiske doktrin, menneskeheden nogensinde har opfundet.

Et verdensbillede, der reducerer vores erfaringer af kærlighed, venskab, glæde, omsorg, fællesskab, håb, sorg, ensomhed og så videre til kemi, er ikke bare udtryk for en virkelighedsindskrænkende forsimpling, men i endnu højere grad udtryk for en forkvaklet forarmelse af livet”.

At han er uenig forstår og respekterer jeg, men hvordan han kan tale ned om andre menneskers tro, kan jeg ikke sætte mig ind i.

Hvordan og hvorfor har han et behov for, at skulle nedgøre andres tro? I sidste ende tror folk på det, der får livet til at give mening - og hvorfor skal han være herre over, hvad andre vælger at gøre?

Hvordan kan han føle sig bedre stillet, fordi han tror på noget andet, end ateisterne gør? Grundet noget som kronikken af Lars Sandbeck, kræver det mod at have en holdning og en tro, man er stolt af, som får livet til at give mening for en selv.

Her kommer de sociale medier endnu en gang ind i billedet. Var en situation som denne opstået i virkeligheden?

Ville Lars Sandbeck gå hen til en gruppe ateister og sige, at deres tro var forkert? Eller ville en ateister rende ind midt i en gudstjeneste, for at fortælle, at gud og kristendommen ikke findes? Det tror jeg næppe.

Hvis man kigger på debatten “giver det mening at tro på Gud?” som Anders Stjerneholm fra Ateistisk Selskab præsenterer, ser vi et helt andet synspunkt og en helt anden væremåde.

Han er ateist og står ved det - men bare fordi, han har en holdning, så taler han om andre religioner og anden tro på en respekterende måde.

Dette kan man for eksempel høre i hans forklaringer af ateismen, hvor han forklarer: “Det ateisme sådan set kun er, er en afvisning af påstande”.

Senere i debatten uddyber han og siger: “Det her siger jeg ikke for at provokere på nogen måde, det lover jeg, men det er ligesom hvis nogen kommer og siger, at nu har de fundet bigfoot”...”så vil jeg helst se nogle beviser på, at den her skabning er der, før jeg går i gang med at bygge et hegn”.

Her ytrer han blot sin og mange andre Ateisers holdning, i stedet for at tale ned til og omkring andre menneskers tro.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu