Opgavebeskrivelse
Analyse og vurdering af Ludvig Holbergs komedie ”Jean de France” 1722
Indledning
I nutidens Danmark er rejser rundt omkring i verden blevet en fast bestanddel af kulturen og normerne i det danske samfund.
Både rejser med henblik på afslapning og oplevelser, men også rejser sammenknyttet med uddannelse, er noget vi benytter os meget af.
Når man bevæger sig ud for Danmarks grænser, bliver man i stort set hvert land mødt af kulturforskelle i form af opførsel, mode og væremåde.
Netop at rejse til udlandet i nogle måneder for at lære og studere er ikke noget der lige pludseligt er blevet en integreret måde at udfordre sig selv på.
I oplysningstiden oplevede man en tendens, hvor flere og flere velstillede og velhavende borgere sendte deres sønner til udlandet for at studere, og vende tilbage med en masse oplevelser og en lidt større livserfaring.
Nogle vendte dog tilbage med ændrede vaner og manerer, der ikke altid harmonerede med det samfund, de var vokset op i. Ludvig Holbergs komedie Jean de France er en klassisk karakterkomedie, der blev opført i 1722.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hans Frandsen er søn af de velhavende borgere Frands og Magdelone. Hans Frandsen er 20 år og er lige hjemvendt til København fra en 15 ugers udenlandsrejse til Paris.
Turen til Paris har gjort et særdeles stort indtryk på Hans Frandsen, der er blevet hjernevasket af alle vaner, manerer og hele moden fra Paris, hvilket har gjort ham skør, arrogant og frankofil.
Det ses eksempelvis i akt 1 scene 1, at Hans Frandsen er begyndt at omtale sig selv som Jean de France, og omtaler ligeledes alle personer omkring sig med franske navne:
”Min datter Elsebet kalder han Isabelle, sig selv omtaler han som Jean, og jeg hedder Jerome.” Man kan i dette tilfælde se Jeans skørhed, da han lige så frankofilt kalder danskere for franske øgenavne.
Man kan ligeledes i starten af akt 1, scene 3 se, hvordan Jean opfører sig ubehøvlet og arrogant overfor hans familie og Jeronimus
idet han kommer syngende ind i forummet og bander på fransk, da han glemmer teksten til den franske sang, han havde lært.
Jean omtaler Jeronimus og hans datter som mon svigerpere og ma chere Isabelle, hvilket gør Jeronimus fornærmet, eftersom han er meget konservativ og kun vil omtales som sit kristne navn, ligeså med hans familie.
Konflikten opstår allerede her mellem Jean og Jeronimus, der tydeligvis kan beskrives som modsætningerne i denne komedie.
Skriv et svar