Erasmus Montanus | Noter Analyse | Ludvig Holberg

Indholdsfortegnelse
Klassicisme:
Ludvig Holbergs komedier:
- 1. akt: eksposition:
- 2. akt: knuden:
- 3. akt: krise:
- 4. akt: vending – peripeti:
- 5. akt:
Overblik og stykkets handling og komposition:
1. akt: Eksposition:
2. akt: knuden:
3. akt: krise – spændingen stiger, og konflikten ser uløselig ud.
4. akt: Vending – peripeti,
5. akt: Konflikten løses, og man kan vende tilbage til det normale.
Begreber:
- Syllogisme:
Oplysningen som anti-autoritær
Oplysningen som anti-elitær
Ligeret for alle
Verden er forbederlig
Oplysningen er empirisme (= erfaringsfilosofi)
Oplysningen er tolerance
Immanuel Kants myndige individ
Rationalisme
Handlingsforløbet i ”Erasmus Montanus”
1.akt (Eksposition)
2.akt (Knuden)
3.akt (Krisen)
4.akt (Peripeti – afgørende vendepunkt i konflikten)
5.akt (Afslutning og løsning)
”Erasmus Montanus”
- ERASMUS:
- Jacob – Erasmus bror
- Jacobs fornuftforståelse:
- Jeppe og Nille – Erasmus’ forældre
- Per Degn
- Ridefogeden
- Lisbed – Erasmus’ forlovede
- Jeronimus og Magdalone – Lisbeds forældre
- Samtalen mellem Jacob og Erasmus – 4.akt, 4.scene
- Løjtnantens monolog
- Temaer:
- Budskabet:
- Holbergs talerør – Løjtnanten:
- De 6 nøgleord for oplysningstiden:
Personerne beskrevet gennem oplysningstidens nøgleord:
- Bondemiljøet på bjerget overfor Erasmus’ universitetsmiljø:
- Hvordan dramaet Erasmus Montanus passer til sin tid – Oplysningstiden:

Uddrag
En skrivestil i oplysningstiden. Idealet for det sproglige udtryk er klarhed. Man vil skrive et enkelt og fornuftspræget sprog, der skaber en præcis og entydig tekst. Det skal være et sprog, som man ikke lægger mærke til.

Klassicismen i oplysningstiden er også kendetegnet ved, at man ønsker at efterligne antikkens (den græske og romerske oldtid) genrer samt andre af samtidens klassicister.

Der er tale om efterligningskunst. Man ønsker ikke at opfinde nye, originale former eller genrehybrider – dvs. man ønsker ikke at blande genrerne, men vil holde sig inden for genrereglerne. Man er derfor meget genrebevidst.

---

1. akt: Eksposition: stykkets hovedperson og centrale personer samt tema præsenteres.
Vi møder stykkets centrale personer: Jeppe, Nille, Per Degn, Jeronimus, Magdelone, Lisbed, Jacob, Erasmus Montanus

Bondemiljøet præsenteres – Montanus’ forældre har haft råd til at sende deres ældste afsted til København for at studere, mens den yngste søn, Jacob, bliver hjemme og hjælper til på gården.

I lokalsamfundet forstår ingen latin, ud over Per Degn, som også har studeret på universitetet, og som den lokale landsbybefolkning ser op til.

Montanus’ forældre er meget stolte over, at deres ældste søn nu kommer hjem og glæder sig til at vise ham frem.

Modsætningerne mellem personerne slås an: den lærde og latinkyndige Montanus over for forældrene fra bondemiljøet.

Montanus, som befinder sig i sine egne vidtløftige tanker, og som har mistet jordforbindelse, over for den jordbundne og fornuftige lillebror Jacob.

I en scene fortæller Jacob forældrene, at Montanus disputerede med sig selv på græsk og elamitisk hjemvegen

da han blev hentet af en kusk, overfaldt kusken uden grundfaldt og senere faldt af hestevognen, fordi han var i sine egne tanker. Jacob siger: ”Rasmus Berg er vel en klog mand på himmelen, men en nar på jorden” (s. 18).

Vi får også indtryk af, at Per Degn ikke er så belæst og lærd, som han gerne vil virke. Han bøjer eksempelvis ’brød’ forkert på latin og siger, at latin kommer af dansk.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu