Indledning
"Min situation ligner dem, der forfatrer komedier; mens de skriver på komedien, dukker idéerne naturligt op om, hvordan den skal formes og afsluttes."
Sådan udtrykker Marthe sig i Ludvig Holbergs komedie "Jean De France". Og netop sådan udspiller begivenhederne sig i komedien.
Pludselig og sent i stykket går essensen op for én. I denne opgave har jeg til hensigt at analysere Ludvig Holbergs værk "Jean De France" (1722) med særlig fokus på karakteren Hans Frandsen og med inddragelse af Holbergs anvendelse af sproglige virkemidler.
Analysen kulminerer i en fortolkning og perspektivering til oplysningstiden. Dette vil lede mig til det centrale budskab i "Jean De France": kollisionen mellem det nye og det gamle i oplysningstiden, udtrykt gennem kontrasterne mellem Hans Frandsen og Marthe.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indledning
Ludvig Holberg
Oplysningstiden
Sproglige virkemidler
Personkarakteristik af Hans Frandsen
Fortolkning og perspektivering til oplysningstiden
Vurdering
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der er også et eksempel, hvor Madame La Fleche siger en sætning til Hans Frandsen på fransk og blander tysk ind i sætningen, hvilket Hans Frandsen ikke opfanger.
Her kan vi endnu engang grine af Hans Frandsens manglende evne til at opdage Madame La Fleches sproglige fejl samt Pierres fornærmelse.
Ludvig Holberg gør grin med Hans Frandsen i de mange tilfælde, hvor Hans Frandsen taler fransk til personer, der ikke forstår sproget.
Dette ses for eksempel, når han forsøger at danse med sin mor. Han anvender franske bandeord for at udtrykke sin utilfredshed med, at hun ikke vil danse med ham.
Dette forstår hans forældre naturligvis ikke, da de ikke kan fransk, og derfor giver det ingen mening, at han taler fransk til dem. I disse øjeblikke fremstår han for os som læsere eller tilskuere som en selvhøjtidelig tosse.
Ludvig Holberg gav ikke stor vægt på korrekt brug af fremmedsprog, og selvom han beherskede ti sprog, var hans fransk ikke særlig dygtigt.
Dette ses tydeligt i et eksempel, hvor Hans Frandsen siger farvel til Jeronimus og Frands. Han siger "adieu si long", hvilket direkte oversat betyder "farvel så længe".
Dette får os som publikum til at tvivle på Hans Frandsens dygtighed i fransk. Holberg anvendte også en skrivestil, der lader karaktererne tale mere formelt og bogligt, end man ellers ville gøre.
Denne stil blev overdrevet for at få karaktererne til at fremstå mere latterlige. Dette ses tydeligt i en dialog mellem Jeronimus og Frands, hvor Jeronimus siger "... Hør kun, kære nabo, spejler jer i sådanne eksempler..." i kontrast til en samtale mellem Frands og Magdelone, hvor de benytter mere almindelig dagligdags sprog.
Skriv et svar