Indledning
I det 17. århundrede prægedes tiden af en stil kaldet realismen, der var både udadvendt og samfundskritisk. Realismen fokuserede på fornuften, menneskets evne til at træffe egne beslutninger og derved være unikt individuel.

Denne stil blev sammenflettet med empirismen og dannede grundlaget for oplysningstiden. I Danmark var Ludvig Holberg den førende skikkelse inden for denne skrivestil. Nøgleordene for realismen var det fornuftige, det naturlige og det nyttige.

I 1727 skrev Ludvig Holberg stykket "Pernilles korte Frøiken-stand", hvor han beskriver en historie om den grådige og pengegriske Jeronimus, der manipulerer den naive og bestemte Magdelone.

Jeronimus ønsker at gifte sig med Magdelones og Leonards datter. Den ældre Jeronimus, der er 60 år gammel, formår gennem krokodilletårer og manipulation at få Magdelone til at love deres 16-årige datter Leonore væk.

Jeronimus lokker med 60.000 rigsdaler og bruger påstande om, at hans afdøde kone angiveligt skulle have givet disse på hendes dødsleje.

Leonards far er ikke begejstret for denne aftale, men han har ikke meget at skulle have sagt. Den eneste, der går imod Magdelones målbevidsthed, er tjenestepigen Pernille, der har været en del af familien hele sit liv.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jeronimus er en utrolig grådig og pengegrisk mand, der ønsker at gifte sig med Leonore for at få yderligere 20.000 rigsdaler.

Han passer ikke ind i oplysningstidens idealer, da han fremmer sin egen økonomi og status, er ligeglad med ligestilling og ønsker at være en autoritet. Jeronimus tager de penge, der ifølge loven tilhører hans stedsøn, og får ham til at arbejde for sig.

Udover at stjæle sin stedsøns penge, frier han også til den kvinde, som stedsønnen havde til hensigt at gifte sig med. Dette viser, at han er ligeglad med ligestilling og er imod den voksende borgerklasse, der ønsker indflydelse.

Han er kun interesseret i at fremme sin egen magt og indflydelse, uanset omkostningerne. "Han fik ikke den tredje del af arven, som ifølge loven kunne være tilfaldet ham efter hendes død."

Folk kan have forskellige prioriteringer i livet - nogle er materialistiske, mens andre tror mere på kærlighed end materielle goder. I denne komedie er Jeronimus et glimrende eksempel på en ekstremt materialistisk person.