Jagten på de danske kommunister | DHO | 10 i karaker

Indledning
Danmark blev besat af tyskerne d. 9. april 1940. Besættelsen havde mange konsekvenser for Danmark og danskerne, blandt andet gik dansk politi til angreb på DKP, altså dansk kommunistisk parti, med bekræftelsen af regeringen.

Bekræftelse af regeringen var selv i strid imod grundloven, og d. 22. juni 1941, arresterede den danske politi næsten fem gange flere kommunister, end tyskerne oprindeligt havde krævet . Den danske regering havde i alt arresteret 336 danske kommunister.

Jeg vil derfor i min Dansk/Historie-opgave starte med at, undersøge og redegøre for samarbejdspolitikken mellem den tyske besættelsesmagt og den danske regering.

Herunder undersøge hvilke konsekvenser de danske kommunister stod overfor under besættelsen, og hvordan den danske regering håndterede konsekvensen.

Efterfølgende vil jeg analysere og fortolke et uddrag af romanen ”Frydenholm” af Hans Scherfig med fokus på fremstillingen af kommunisten Martin Olsen og politibetjenten. Til slut vil jeg vurdere hvordan danskernes syn var på kommunisterne.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse:
Indledning……………………………………………………………………………3
Redegørelse…………………………………………………………………………..3
Analyse……………………………………………………………………………….5
Vurdering/ diskussion………………………………………………………………...7
Konklusion…………………………………………………………………………..10
Litteraturliste………………………………………………………………………...11

Uddrag
Martins mange pjecer i reolen var en udgave af Danmark Riges Grundlov og et skrift om, hvordan man skal forholde sig over for politiet og domstolen.

En husundersøgelse måtte ikke finde sted uden en kendelse fra en dommer” I dette citat bliver der henvist at Martin er en uddannede person, da han har mange bøger, pjecer og han har især en udgave af Danmarks Riges Grundlov.

Fremstillingen af politibetjentene er meget dominerende. Det er dem som har magten, selvom det ikke er tilladt at foretage en ransagning uden en dommererkendelse, så vil de alligevel få deres vilje.

Hvorimod Martin bliver fremstillet som en svag tryg person fra middelklassen, som ingen magt har. Han nævner hans rettigheder flere gange bl.a.:” Jeg protesterer mod husundersøgelse!” men det tager politibetjentene ikke i betragtning.

Da Martin siger dem imod, spørger de ham om han er kommunist. Dette er et tegn på, at de er imod kommunister og har et had til dem.

Martin påpeger:” at Sovjetunionen smadrer nazismen, … Nu er det klassekamp.” . Udefra det, tænkes der at Martin er kommunist og at han tilhængere af Sovjetunionen og er derfor imod den nazistiske ideologi.

Martin Olsens syn på de danske civilbetjente bliver fremstillet ironisk, da der bliver beskrevet, at betjentene følger Martin skridt for skridt: ”Går De også med på lokum?” .

Scherfigs skildrer også at:” politimanden var ikke meget læsekyndig og var i tvivl om, hvilke bøger, han skulle anse for at være farlige” .

Udefra dette kan man fortolke det til at, det er vor forfatters synspunkt som bliver inddraget. Idet at betjenten ikke kan skelne mellem, hvilke bøger der er farlige, kan det være at Scherfig anser politimanden for ikke at kunne finde ud af noget basalt.

I slutningen af uddraget skildres der, hvordan politiet kører over for at hente Oscar og udøve samme magt overfor ham, som de gjorde mod Martin.

Her fremstilles der hvordan politiet kører rundt i Frydenholm og arrestere kommunisterne. Derfor er det tydeligt, at nazisterne forsøgte at ødelægge den politik, som Sovjetunionen gik efter.

Hermed fremstilles denne novelle overordnet, hvordan nazisterne prøver at skabe magt overfor kommunisterne, såsom Martin Olsen, hvor han fremstilles, som en som kæmper mod politiet

men uden held kører de efter deres egen regler, selvom han understreger flere gange, at de ikke må foretage ransagning uden en dommerkendelse, og selvom at det er grundlovsstridigt

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu