Indholdsfortegnelse
Oprindelig inuit ankomst samt kristendom til Grønland
Inuit religion og kristendom
Naturreligion
Dyrenes beskyttere Havkvinden og Månemanden:
Taburegler og ritualer
Amulet, Trylleord og Tupilak
Angakkoq og hjælpeånder
Overgangsritualer
Undervisningsplan
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Oprindelig inuit ankomst samt kristendom til Grønland
Befolkningen på Grønland har oprindelse i Centralasien og udvandrede gennem Alaska og Canada.
De fulgte efter fangstdyrene og tilpassede sig det arktiske liv. De første indvandringer antages at have fundet sted omkring 2.500 f.Kr., og denne periode kaldes i dag Independence I-kulturen efter det sted, hvor de første arkæologiske fund blev gjort.
På dette tidspunkt kendte man endnu ikke til kajakker eller umiak (konebåd), så de levede primært af fiskeri og jagt på landlevende dyr.
Saqqaq-kulturen repræsenterer den indvandring, der skete omkring 1.600 f.Kr. I modsætning til tidligere indvandringer bosatte Saqqaq-folket sig langs Grønlands vestkyst.
De havde kendskab til brugen af skindbåde. Saqqaq-kulturen eksisterede i omkring 1.000 år, før den forsvandt - sandsynligvis som følge af klimaændringer.
Senere fulgte flere indvandringer langs både østkysten og vestkysten (Dorset-kulturerne), og mange arkæologiske fund, såsom smykker, lamper, sneknive og harpunspidser, kan i dag ses på Grønlands mange lokale museer.
I 1721 ankom den norske præst Hans Egede til Grønland med det formål at finde nordboerne, men de var allerede forsvundet. Skriftlige kilder nævner nordboerne sidste gang i en beretning om et bryllup i Hvalsey i 1408.
Hvad der siden skete med nordboerne, er stadig genstand for spekulation, men meget tyder på, at klimaet ændrede sig, og selv små temperaturændringer har store konsekvenser for livet i det arktiske område.
Da Hans Egede ikke fandt nordboerne, besluttede han i stedet at missionere blandt den grønlandske befolkning. Samtidig oprettede han handelsstationer for at finansiere sine aktiviteter, og på den måde blev Grønland koloniseret.
---
Naturreligion
Inuitternes naturreligion er præget af troen på, at naturen er levende, som tidligere nævnt, og at den besidder en kraft, magt og er fyldt med hemmeligheder. Dette er en animistisk opfattelse af virkeligheden.
Såkaldte inua - kræfter: I den inuitiske tro ses en menneskeliggørelse af hele naturen, hvor alt, ting, dyr og naturfænomener, betragtes som besiddende en særlig livskraft.
De er fyldt med en indre energi og kraft, der gør dem levende og får dem til at fungere på unikke måder. Hvert inua (ånd) har sine egne karakteristiske egenskaber og kan potentielt være farlige.
Skriv et svar