Indledning
Jeg kommer, løbende, til at svare på en del spørgsmål, som jeg har fået udleveret. Spørgsmålene kommer til at handle om eksport, skat og konkurrenceevne, global vareeksport og direkte udenlandske investeringer.

Spørgsmålene har en indledende tekst, som står under titlen på hver opgave, der kommer også til at være en delkonklusion ved hver opgave.

Indholdsfortegnelse
Opgave a.
Redegør kort for, hvad der kan udledes af figuren omkring landenes eksport til Afrika.

Opgave b.
Angiv nogle mulige årsager til, at dansk eksport til Afrika ikke klarer sig så godt som andre landes.

Opgave c.
Hvilke danske brancher har især potentiale til at eksportere til de afrikanske lande?

Opgave d.
Hvordan vil du vurdere fremtidsudsigterne for dansk eksport til det afrikanske marked?

Opgave a.
Hvad er ifølge økonomerne de vigtigste faktorer for Danmarks konkurrenceevne? Uddyb de enkelte punkter.

Åbenhed overfor udlandet
Kvaliteten af det danske uddannelsessystem
Virksomhedens adgang til kvalificeret arbejdskraft
Danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt i ny teknologi
Omstillingsparathed i danske virksomheder

Opgave b.
Man hører ofte, at skatten er for høj og at der er for mange regler. Hvad kan være årsager til, at netop disse to faktorer af økonomerne anses for at være de mindst vigtige?

Opgave c.
Økonomerne har tilsyneladende ikke priskonkurrenceevnen højt på deres 'hitliste'. Hvad kan det tænkes at skyldes?

Opgave d.
Diskutér mulige årsager til, at visse politikere og politiske partier vedholdende fastholder, at skatten er vigtig for konkurrenceevnen?

Opgave a.
Hvad forstår man ved den internationale arbejdsdeling? Inddrag her kort koloniseringens betydning for udviklingen i det globale handelsmønster.

Opgave b.
Foretag en nærmere analyse af figuren – peg på vigtige ændringer i den globale eksport af industrivarer – og angiv mulige årsager til disse ændringer. Ret især fokus på, hvorfor nogle varer primært forbliver i produktion hos ilandene, mens andre rykker til ulandene. Inddrag figur 24.10 i din analyse.

Opgave c.
Foretag en nærmere analyse af tabellen og peg på vigtige ændringer i handelsmønsteret – samt evt. årsager til disse ændringer.

Opgave d.
Hvilke forskydninger vil der kunne tænkes at ske i den globale handel de kommende år efter din vurdering?

Forklar kort, hvad man præcist forstår ved direkte udenlandske investeringer.
Foretag en analyse af dine data, idet du bl.a. forklarer hvorfor netop disse lande er på top-10- listen i de respektive kategorier.

Det er primært de store transnationale selskaber, som står bag de direkte investeringer. Gør rede for de faktorer, der påvirker et transnationalt selskabs valg af land som mål for selskabets investering.

Find data, der belyser det samlede flow globalt af FDI (outflows) de seneste 6 år. Vis udviklingen ved hjælp af indeks (det første år lig indeks 100) i en graf.

Gør kort rede for udviklingen, idet du – så vidt muligt – inddrager begrebet globaliseringsafmatning.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mange af landene i Amerika og Europa har fået en væsentlig lavere vareeksport. Det kan man se på tabellen.

Fx USA havde en vareeksport på 18,8 i 1953, hvor den så falder med 6,5 på 20 år, dog så var der en periode hvor vareeksporten var uændret, det var perioden fra 1973 til 1993, hvor den faktisk steg med 0,3, men så 24 år senere er den så faldet til 8,7.

Den samme udvikling skete også for Canada, Italien og Afrikas lande. Dog er grunden at det er sket efter krig. Når der er krig, så er det sværere at eksportere varer til flere forhandlere.

Derfor var Tyskland, UK og Frankrigs eksport meget lav. Dog så var Tyskland hurtig til at komme ind på markedet igen, hvorimod UK og Frankrig havde det lidt svære.

Mens hvis vi ser på de lande der ligger i Asien, så har alle de nævnte lande faktisk fået en øget vareeksport.

Det har blandt andet noget at gøre, at de ikke længere fokusere at transportere deres varer til andre steder i landet, men også til udlandet.

Men hvordan har de fået så mange varer? Vi kan kigge på Kina, som er et uland, men som er godt på vej til at blive et iland.

De har ved hjælp af mange andre lande kunne komme endnu længere fremad. Det vil sige, at rigtigt mange lande har placeret deres fabrikker og virksomheder i Kina, fordi arbejdskraften er høj og lønnen er lav.

Derfor er omkostninger lave, og indtægterne er høje. Samme tilfælde er også sket i de andre asiatiske lande som er nævnt. Fx Indien, de er et uland ligesom Kina, men de har en ekstrem høj tøjproduktion.

De er gode til at lave tøjet i en fornuftig kvalitet, til en lav pris. Her kan man snakke om arbejdsdeling.

Vi i Danmark er gode til at lave medicin og vindmøller af god kvalitet, men vi er også gode til at lave tøj. Dog så er lønnen i Danmark så høj, at det er blevet bedre og mere fornuftigt at lade lande som Indien tage ”tjansen”.

Så grunden til at nogle lande har fået lavere vareeksport, det er på grund af krig, og fordi de har flyttet deres virksomheder og fabrikker ud af landet, så det ikke længere tæller på deres vareeksport, det er derfor lande som Kina har forøget deres vareeksport meget.

Opgave d.
Hvilke forskydninger vil der kunne tænkes at ske i den globale handel de kommende år efter din vurdering?

Jeg tror at der kommer til at være mindre eksport og produktion i rigtig mange lande, her snakker jeg om cirka hele Europa, næsten hele Amerika og godt og vel det meste af Asien.

Fordi lige nu har vi ikke brug for flere varer, vi har brug for nye maskiner. Jeg tror ikke at der er nogen som har en fanatisk ide om hvordan en klima-venlig maskine skal bygges.

Fordi det er det vi mangler. Vi har en god økonomi nærmest alle steder på jorden. Problemet er bare den satans udledning af CO2 som vores økonomi har bragt med sig.

En eller anden dag kommer der en forsker frem og siger ”Vi skal stoppe, bliver vi ved med det her, så har vi kun 2 måneder tilbage” eller noget i den stil.

Men lige nu har vi jo allerede et kæmpe problem. Kina er mange landes produktionsland. Det er der hvor vi producere vores varer, og det er derfra vi sender dem ud i verdenen.

Men omkring nytår blev der opdaget et ny virus, Coronavirusset, CoVid19. Det har skab en hel del panik verden rundt. Da de kinesiske markeder åbnede mandag efter en forlænget nytårsferie, så var tallene dykket.

Det toneangivende indeks i Shanghai faldt med ni procent. Peter Thagesen siger at dansk industri modtager et stigende antal af henvendelser fra virksomheder, som er bekymret for udviklingen i Kina.

Og udbruddet kan allerede på kort sigt få konsekvenser for danske virksomheder. Men det bliver værre. Ifølge artiklen så har flere danske virksomheder allerede fået konsekvenser.

Luftfartsselskabet SAS har aflyst alle ture til og fra Kina. Samtidig har smykkefirmaet Pandora lukket 53 af deres 237 butikker i Kina, på grund af udbruddet.8 ”Men jeg synes, at de danske og kinesiske myndigheder har håndteret situationen topprofessionelt, og det er positivt, så vi håber, at det lykkes at inddæmme virusset, så det ikke spreder sig yderligere” – Peter Thagesen9

Delkonklusion
Herved kan vi konkludere at globalisering og arbejdsdeling blev allerede igangsat for flere hundrede år siden.

Ved at vi fordelte arbejdet og tog bider af profitten sammen. I dag er arbejdsfordelingen meget højere end den har været førhen.

Lande som ikke er særlig meget udviklet skal lave produkter, som ikke kræver avanceret teknologi. Det kunne være Indien med deres tøjproduktion.

Til gengæld, så vil den kommende vareeksport falde, pga. af den nuværende globale trussel, Covid-19.

Kina er som sagt et af de største producenter i verden, og når virusset blev opdaget og har spredt sig meget i Kina, så vil mange virksomheder opleve et styrt på grafen over vareeksport. Da folk frygter at blive smittet.