Importkvoterne | Analyse | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Opgave 1:
a. Beregn på baggrund af tallene I bilag 1 importkvoterne i Danmark og USA.

b. Forklar på baggrund af beregningerne i hvilket land multiplikatorvirkningen, alt andet lige, vil være størst.

Opgave 2:
o Forklar hvordan USA’s og Danmarks velfærdsmodeller påvirker samfundsøkonomierne under en økonomisk krise. Inddrag de automatiske stabilisatorer.

Opgave 3:
a. Forklar . med inddragelse af udbuds- efterspørgselsdiagrammet i bilag 3 - hvordan Centralbankens opkøbe af realkreditobligationer kan forventes at påvirke kursen på USA’s realkreditobligationer.

b. Forklar sammenhængen mellem kursudviklingen og den direkte rente på USA’s realkreditobligationer.

Opgave 4:
- Analyser med udgangspunkt i bilagene forhold der påvirker privatforbruget i USA

Opgave 5:
- Vurder om USA har de samme muligheder og begrænsninger som Danmark for at anvende pengepolitikken og finanspolitikken til at øge den økonomiske vækst.

Uddrag
Man kan nu konkludere, at Danmarks- og USA’s gennemsnitlige importkvoter kan fortælle os, om deres handel relation til udlandet.

Med en gennemsnitlig importkvote på 43,8%, kan der fortælle, at Danmark er mere afhængig af forbrugsvarer og råstoftilføreler, kontra USA som har væsentlig mindre importkvote.

Det skyldes, at USA er selvforsynende og har mange resurser til at forsøge sig selv. Derfor, kan man betegnes USA som en lukket økonomi og Danmark som en åben økonomi.

---

Hvis man kigger på Danmarks importkvote 43,82% betyder, at når man forbruger 100 kr., vil man bruge 43,82 ~44 kr. til import.

Hvilket er relativt højere end USA’s. Det kan skyldes, at i Danmark når staten føres lempelig finanspolitik, vil skatterne sænkes og udgifterne øges, hvorved efterspørgslen vil stige.

Når efterspørgslen stiger, vil produktion stige som vil resultere i stigning af indkomsten. Når indkomsten stiger i hver enkle husholdning betyder

at man har flere penge at bruge og vil man derfor efterspørge udenlandske varer. Derfor vil effekten som følges heraf reduceres.

I modsætning til USA’s lav importkvote - 14,14% - betyder, at man i USA forbruger $100, så vil der Bruttonationalprodukt blive importeret for $14,14 i gennemsnit.

Dette betyder, at man vil have $85,85 til at forbruge af. Derfor vil man sige, at med den lave importkvote, betyder det man får en høj multiplikatorvirkning.

Jeg kan nu konkludere, at multiplikatorvirkningen alt andet lige størst ved USA, da de har en lav importkvote end Danmark.

---

De industrilande har indrettet sig forskelligt, når man kigger på hvordan de har opbygget deres velfærdsstat. Og i Danmark har man den skandinaviske velfærdsmodel også kaldet den universelle velfærdsmodel, hvorimod har man den liberale i USA

I Danmark operer vi på universelle ydelser, det vil sige, at danskerne får nogle ydelser - uanset hvor meget man tjener.

Udeover det er vi også i et højt niveau både af sociale ydelser og overførselsindkomster sammenlignet med andre lande. Samt har vi mange gratis ydelser, såsom undervisning- og sundhedsområdet.

Dette der gør Danmark velfærdsmodel speciel er, at i Danmark finansierer man ved hjælp af skatter og ikke ved hjælp af forsikringsordninger.

Disse høje sociale ydelser stabiliserer samfundsøkonomien under kriser, da staten udbetaler overførselsindkomst til de arbejdsløse.

Når man får dagpenge, kontanthjælp og SU, der kan hjælpe med at opretholde deres forbrug og heraf holde efterspørgslen på varer og produktion i en vis grad.

Disse ydelser kaldes vi også for automatiske stabilisatorer, da der sker automatisk, uden at politikerne skal gribe ind.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu