Indholdsfortegnelse
1) Beskriv de samfundsøkonomiske problemer der er beskrevet i artiklen.

2) Beskriv så grundigt du kan det danske skattesystem.

3) Hvilken sammenhæng er der mellem det danske skattesystem og den danske velfærd?

4) Hvilken sammenhæng er der mellem den danske velfærd og arbejdsmarkedet?

5) Er der sammenhæng mellem den danske velfærd, arbejdsmarkedet og den stigende ældrebyrde?

6) Find i artiklerne herunder selv et problem/et dilemma. Relatér det til nogle modeller/teorier vi har haft i undervisningen.

7) Kom med et løsningsforslag til dit problem i spørgsmål 6.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Artiklen beskriver hvordan IMF mener at de rige lande, heriblandt Danmark, skal indføre særskat på de højere formuer, til at finansiere de fremtidige udgifter til pandemien.

Hermed ligger der et samfundsøkonomisk problem, i og med, at staten skal have finansieret deres underskud.

I artiklen tales der netop om at tilføje denne særskat, og derved øges statens indtægter. Dermed vil efterspørgslen falde, og på den måde, snakkes der om at føre stram finanspolitik.

Selvom dette har sine positive virkninger, har det også sine negative virkninger, der kan gå hen og skabe andre samfundsøkonomiske problemer.

Fører man stram finanspolitik, falder BNP’en sandsynligvis, i takt med at efterspørgslen falder. Falder BNP’en og efterspørgslen, vil det ende ud i et fald i beskæftigelsen, da behovet for arbejdskraft er ikkeeksisterende.

Dog har det positive virkninger, som bl.a. at importen øges og prisstigninger falder og derved kommer man tættere på samfundsøkonomiske mål, som bl.a. ligevægt på betalingsbalancen og stabile priser.

Der er også et andet tydeligt samfundsøkonomisk mål, der indgår i teksten, nemlig udligning af sociale forskelle, som også er en af grundende til, at hele denne særskat er på tale.

Det, at særskatten kun skal betales af de rige indkomster, sker på baggrund af at der er stigende økonomisk ulighed.

Denne særskat har udover at skulle finansiere de kommende Covid-19-udgifter, også til formål at gøre forskellen mellem grupperne med høj og lav indkomst mindre.

Der er de, der har klaret sig snildt igennem krisen, altså de der ligger i toppen af indtægtsskalaen, mens andre har kæmpet svært igennem den.