Opgaven består af 4 tekst sider, hvor de 2 første er opsat i et skema, og de sidste to er tekst.

Indholdsfortegnelse
- Hvorledes præsenterer Pythagoras fra Samos sig, da han i omkring 6. årh. f.Kr. nåede et rejsemål?
- Hvorledes defineres ”visdomselsker” etymologisk ?
- Hvad er erkendelsesteori? Hvornår opstår begrebet?
- Hvilke hovedområder arbejder man med inden for erkendelsesteori (epistemologi)?
- Hvad er metafysik? Hvornår opstår begrebet?
- Hvad er metafysikkritik?
- Hvordan ser metafysikken ud ved slutningen af 1900 tallet?
- Hvad er ontologi? Hvornår opstår begrebet?
- Hvad er en entitets ontologiske status?
- Indtil ca. 1700 var metafysikken ubestridt den filosofiske hoveddisciplin. Hvad overtager dens plads?
- Hvad er etik? Hvornår opstår etik?
- Hvad er logik? Hvornår opstår logik?
- Hvad er retsfilosofi? Hvornår opstår retsfilosofi?
- Hvad er politisk filosofi? Hvornår opstår politisk filosofi?
- Hvad er religionsfilosofi? Hvornår opstår religionsfilosofi?
- Hvad er videnskabsteori? Hvornår opstår det?
- Hvad er æstetik? Hvornår opstår det?
- Hvad er analytisk filosofi? Hvornår opstår det?
- Hvad er positivisme? Hvornår opstår det?
- Hvad er marxisme? Hvornår opstår det?
- Hvad er fænomenologi? Hvornår opstår det?
- Hvad er eksistensfilosofi? Hvornår opstår det?

4 artikler fra information
Besvarelse: Hvad er filosofi? At se netværket bag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I teksten ”Nu ved jeg mere om Kierkegaard”, udgivet den 28. juli 2011 i Information, diskuterer Finn Janning dilemmaet, som omhandler personlig udvikling i relation til samfundet.

Det første, som nævnes, er en ung studerendes stolthed over at være inviteret til at holde foredrag for en intellektuel autoritetsinstans.

I sin kronik redegør Janning for sin epistemologi, og hvordan denne har udviklet sig i løbet af årene.

Dette er en interessant observation, da undertegnede frekventerer denne form for tankegang; og dermed erkendelse.

Dette skaber samtidig mulighed for den slags relation, Janning diskuterer. Herudover lægges der vægt på, at det ikke nødvendigvis er de kunstnerisk skønneste værker (uanset fag), der vurderes højest i samfundet, men hellere de, der får en større publicitet og flere tilhængere.

Dette har desværre en tendens til at være de mest trivielle værker; de der er bedre i sammenligning med hinanden, frem for i relation til disse.

Dermed fikseres det, at de mest eftertragtede værker er de mest populære.

Dette sker, da samfundet bedømmer værker på deres popularitet, samfundsmæssige værdi, samt den tillagte statistik.

Et eksempel kunne være Apples iPhones. Disse ’værker’ bliver mere og mere eftertragtede, for hver generation af disse, der udgives.

Dette kan grundes Apple-firmaets reklameringsressourcer og strategier, som er yderst vidt omspændende. For det første reklameres det hver gang, hvor meget bedre den nye generation er, samt hvor meget bedre i sammenligning med andre mobiltelefoner, produkterne er.

Derudover er en stor procentdel af den vestlige verdensbefolkning ejer af et sådant værk. Det øger derfor også værkets statistiske værdi, og dette gør udelukkende værket mere attraktivt.

Til slut skal det noteres, om den personlige udvikling, at det postuleres, at denne kun kan forekomme i relation med andre.

Samt med det indbefattet, at alt dette skal forekomme i en præstations- og performancekultur. Man kan kun stille sig enig i dette, da udviklingen kun sker i relation til de øvrige medlemmer af denne.

Desuagtet burde det filosoferes, hvor vidt denne udvikling altid er god at gennemgå? Vil en uselvstændig, mentalt svag personlighed, ikke blot sammenligne sig med andre, hvorved udviklingen vil forårsage, at individet forandrer sig til at efterligne de andre?