Indholdsfortegnelse
Redegørelse af virksomheden I Say og dens forretningsmodel

Analyse af Købsbeslutningsprocessen for forhandlernes køb af I Says produkter

Internationalt marketingmix

Produktet

Pris

Distribution

Promotion

Diskussion af følgende udsagn
- Det vil være en fordel for I Say at benytte sig af Zalando.
- I Says målgruppepersona hjælper virksomheden til at ramme deres målgruppe mere præcist.
- Identificering af en væsentlig udfordring samt diskussion af mulig løsning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I say er en dansk modevirksomhed som beskæftiger sig med salg af tøj til kvinder. Virksomheden har eksisteret siden 2008 og er beliggende i byen Them ved Silkeborg.

Det er Britt og Søren Andreassen der stiftede anpartsselskabet og som stadig fungerer som ejere, med Britt som CEO og Søren med ansvaret for salg, logistik og E-commerce.

Ud over Britt og Søren er der mellem 20 og 25 medarbejdere, heriblandt sælgere i udlandet. Blandt virksomhedens eksportmarkeder som i 2021 udgjorde 84% af omsætningen, findes bl.a.

Norge, Sverige, Irland, Holland, Belgien og Schweitz mm. Her sælges I says produkter til mulitbrandbutikker som videresælger tøjet til slutforbrugeren.

Desuden sælger I say også direkte til forbrugeren gennem deres B2C-webshop hvor der også foregår en mindre eksport til europæiske lande.

Ift. Virksomhedens forretningsmodel så ligger I says værditilbud i det tøj og brand som den tilbyder. Her beskriver virksomheden selv deres tøj som værende moderne, med en fleksibel pasform til en pris som varierer mellem 399 til 899dkk.

Derudover har I say, siden 2019, tilbudt deres B2B kunder en platform for informationer om produktet og om hvordan det håndteres og sælges i butikker.

Denne kalder virksomheden for I Say Akademiet der ifølge I Say er blevet taget godt imod af deres forskellige forhandlere.

På den måde plejes og forbedres kunderelationerne i et kundeperspektiv da mange af de multibrand-butiksejere som virksomheden sælger deres varer til, ser Akademiet som en serviceydelse de ikke selv har tid eller overskud til.

Slutforbrugeren beskriver virksomheden som en moden ung kvinde i alderen 35-55 år og som søger en kombination af stil og tilpashed hos tøj.

Derfor forsøger I Say at skabe tøj der opfylder disse ønsker til en pris som, ifølge virksomheden, appellerer til et skrumpet tøjbudget hvor value for money vægter højt.

Målgruppekontakten skabes gennem brugen af sociale medier, influencers samt en kundeklub. I Say fokuserer meget på relationen til deres leverandører som vægter højt i forretningsplanen i et aktivitetsperspektiv.

Virksomheden har i alt 10 leverandører med hver deres kernekompetence indenfor en produktgruppe i tøjproduktionen. De spiller en hovedsagelig rolle idet, de i samarbejde med I Say også designer tøjet.

I et finansielt perspektiv så omfatter virksomhedens omkostninger de samarbejdspartnere og leverandører som virksomheden har.

Virksomhedens indtægter kommer fra salget til kunderne som både inbefatter B2B-salg til detailforhandlere, samt B2C-salg på deres E-commerce hjemmeside.

---

I og med at I Say befinder sig på delmarkedet; mellemhandlermarkedet, er der en række centrale valgkriterier som forhandleren opstiller og som præger især fase 2 og 3 i buy grid-modellen.

Forhandlerne har videresalg for øje hvilket har stor betydning. Blandt de typiske valgkriterier på mellemhandlermarkedet er avancemuligheder, ukomplicerede betalingssystemer, betalingsbetingelser, service, returneringsordninger og markedsføringstilskud.

Dernæst kommer de mere produktorienterede kriterier som følger med branchen, der for I Says vedkommende også har stor betydning for hvorvidt forhandlerne køber deres produkter.

Som nævnt indbefatter dette bl.a. tøjets design, samt produktionen ift. Eksempelvis bæredygtighed. Under Coronakrisen var især leveringstiden, samhandelsvilkår og fleksibilitet et væsentligt valgkritiere hos I says kunder.

Disse kriterier vil naturligvis variere efter hvilket land forhandleren befinder sig i. Dernæst vil virksomhedens code of conduct variere på baggrund af landet og kulturen som den opererer på.

Forskellige virksomheder vil have forskellige moralske betingelser som i sidste ende enten kan inkludere eller udelukke I Say som en potentiel leverandør.

Eksempelvis har I Say en strategi der går ud på at det som kan produceres i Danmark produceres i Danmark. Dette kan være en fordel ift. Salg til forhandlere der ønsker at sikre sig at produkterne er fremstillet under danske vilkår.

Afslutningsvis er der faktorer der i et bredere eller mere snævert omfang påvirker købsadfærden. I det brede omfang findes omverdens faktorer der grundet virksomhedens høje eksportandel er af vigtig betydning.

Derfor skal I Say forholde sig til kulturelle og lovgivningsmæssige forskelle i eksportlandet. Eksempelvis har I Say taget højde for eventuelle lovgivninger om produkternes bæredygtighed som i fremtiden kunne påvirke tekstilbranchen.

Dernæst vil der være nogle organisatoriske faktorer som spiller ind når en virksomhed skal handle med I Say. Heriblandt indkøbernes handlefrihed og budget som skal overholdes.

Størstedelen af I Says forhandlere er dog multibrand butikker med typisk en enkeltperson som ejer. Dette har betydning for i hvor stor betydning netop denne faktorer har idet rollerne i mindre enkeltmandsvirksomheder vil være mere flydende og fleksible.