Indledning
‘’I Danmark er jeg født’’ eller ‘’Danmark, mit Fædreland’’ er et digt, som er skrevet af H.C. Andersen, som er nationalsangen. Teksten er sangbart, og der er blevet sat melodi til af Henrik Rung i 1850. Digtet er skrevet under romantikken. H.C. Andersen var en dansk forfatter og digter.
H.C. Andersen har skrevet skuespil, romaner, erindringsværker, og rejseskildring. H.C. Andersen er kendt for sine eventyr. Han var en af de danskes guldalders hovedpersoner.
Han skrev digtet i 1850, hvor Danmark lå under en borgerkrig med hertugdømmerne Holsten og Slesvig.
Holsten og Slesvig var på daværende tidspunkt under den danske konge. Problematikken var at befolkningen havde følelsen af de var mere tyskere end danskere
Digtet var derfor skrevet, efter krisesituationen - Treårskrigen. Det var en tid, hvor nationalismen begyndte at blomstre. Dette kommer også til udtryk i H.C. Andersens digt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
‘’Hvor Sproget er min Moders bløde Stemme,’’- Strofe 4 ,vers linje 3 - Dette er en besjæling - H.C. Andersen ser sproget, som det trygge, og da man som nyfødt ville føle sig tryg hos sin moder, hvilket sproget også gør ved H.C. Andersen.
‘’Og som en sød Musik mit Hjerte naaer’’ - Strofe 4, vers linje 4 - Dette er en sammenligning, hvor sproget bliver sammenlignet med sød musik, som når hans hjerte. At sproget fik ham til at få bløde knæ.
Besjæling dominerer, da sproget er et redskab i sangen, som får Danmark til at føle sig specielle ved at dette lille land har vores eget sprog, som gør man har en patriotisk følelse. Naturen bliver fremstillet som smukt.
De sproglige billeder fremstiller Danmark, som et elskværdigt land med gode værdier, og Danmark fremstår som et romantisk land.
Skriv et svar